Navn
Genin - Verdensmålshuset
Indsendt af Genin den
Varighed
1.00
Billede
Materialer
Fil
laerermateriale.pdf (205.9 KB)
Titel
Lærermateriale
Download tekst / Link tekst
Lærermateriale
Visning på kort
Vis udbyderadresse

Fremtidens Bæredygtige Fond

Giv dine elever mulighed for at skabe forandring gennem økonomisk innovation og samfundsengagement. 

Sammen med Claus Sørensen Gruppen og Verdensmålshuset Genin inviteres eleverne til at designe deres helt egen fond med bæredygtige ambitioner og lokal forankring. 
 

Casen udbydes både til mellemtrinnet og udskolingen, vi sørger for at tilpasse niveau. 

Case detaljer

Titel: Fremtidens Bæredygtige Fond

Virksomhed: Claus Sørensen Gruppen

Facilitator: Verdensmålshuset Genin
 

Forløbet kan foregå på skolen eller i Verdensmålshuset.


Vidste I, at Claus Sørensens Fond hvert år støtter almennyttige formål i Esbjerg Kommune med millioner af kroner? 

Fonde spiller en vigtig rolle i samfundet ved at støtte projekter inden for alt fra forskning og kultur til sociale formål og natur. En fond er en organisation med en formue, der er øremærket til at fremme specifikke formål. Fonde drives af en bestyrelse, der forvalter pengene og beslutter, hvilke projekter der skal støttes.

Forestil jer, at eleverne selv kunne bestemme, hvilke projekter der skal støttes – og samtidig lære, hvordan fonde fungerer, og hvordan man skaber en bæredygtig forandring. Det er kernen i dette forløb.
 

Hvorfor denne case?

  • Relevans: Eleverne arbejder med en virkelighedsnær og aktuel udfordring: hvordan man gennem fonde kan styrke samfundet og støtte bæredygtig udvikling.
  • Kompetenceudvikling: Forløbet udvikler elevernes forståelse for økonomi, samfund, idéudvikling og kommunikation – med afsæt i en kreativ og samarbejdsorienteret proces.
  • Verdensmål: Casen giver indblik i, hvordan fonde kan være afgørende for at nå FN’s Verdensmål, særligt mål 17: Partnerskaber for handling.


Udfordringen
I skal designe jeres egen fiktive fond – en fond der arbejder med bæredygtighed og har fokus på lokalsamfundet (Esbjerg Kommune). I får en pose fiktive penge som startkapital og skal så selv beslutte følgende:

  • Fondens navn.
  • Hvilket formål fonden har?
  • Hvilke projekter eller initiativer I gerne vil støtte?
  • Hvordan I vil skaffe midler (penge)?
  • Komme med et bud på hvordan fonden kan gøre en forskel for lokalsamfundet og hvilke verdensmål der er relevante for fonden.

Casens fokusområder

  • Hvordan fonde fungerer, hvad en fundats er samt forskellen på erhvervsdrivende og almennyttige fonde.
  • Ideudvikling af innovative løsninger og arbejde med eksempler på virkelige fonde, fx Claus Sørensens Fond

 

Vores case-forløb er gratis og udviklet til at skabe engagerende læring gennem reelle udfordringer fra virksomheder.


Medbring computer og madpakker 

Kontakt os for at høre mere eller for at booke casen.

Gratis
Ja
Overordnet målgruppe
Hele året
Ja
Pris
Enhed
Formål
  • Tilegnelse af konkrete ideudviklingsværktøjer
  • Arbejde med forandringskompetence
  • Kendskab til virksomhed/branche
Aktiviteter

Sådan fungerer casen:

  • Introduktion til casen og case-modellen
  • Eleverne arbejder med en ægte problemstilling fra en virksomhed
  • Pitch

Eleverne bruger vores case-model (Udfordring → Idéudvikling → Pitch) og lærer værktøjer, der både styrker deres kreative tænkning og deres forståelse for verdensmålene. Undervejs arbejder de med ideer, der ikke bare kan bruges i casen, men også i andre fremtidige projekter.

Sted

Dokvej 3E, 6700 Esbjerg

Indgang på bagsiden af huset

Forløbet kan også foregå på jeres skole. 

Beskrivelse til antal

En klasse eller mindre hold. 

Evt. to klasser - kontakt os for info

Beskrivelse til varighed

Det kan være noget man laver i løbet af en dag, i løbet af projektdage/uger eller noget man laver i et specifikt fag nogle timer i ugen.

Er der tale om en enkelt dag, er vi til rådighed hele dagen.
Er der tale om længerevarende forløb, står vi for introduktion og oplæg og kommer også gerne til det afsluttende pitch. 

Vi står også meget gerne til rådighed for spørgsmål undervejs i forløbet.

Beskrivelse af verdensmål

Hovedfokus er på verdensmål 17: Partnerskaber for handling

Eleverne skal desuden selv vælge hvilke verdensmål der er relevante for deres fiktive fond

Beskrivelse af tilmeldingsproceduren

Kontakt Lene med forespørgsel

Mail: lene@genin.dk

Mobil: 61150163

Vis ikke på profil
Afbrudt
Antal
30
Skjul kontaktformular
Afbrudt
Hvem kan få tilskud
Kommunale institutioner