
Er nikotin blevet en del af hverdagen i din klasse?
Nikotin er stærkt vanedannende og kan påvirke udviklingen af den unge hjerne negativt. Forskning viser, at brugen af nikotin i ungdommen bl.a. kan nedsætte koncentrationsevnen og øge risikoen for angst og depression. Hvis nikotin også er blevet en del af din hverdag, er der hjælp at hente.
Esbjerg Kommune tilbyder hjælp og vejledning til elever og unge, der ønsker at stoppe eller reducere deres nikotinforbrug (fx cigaretter, snus eller puffbar). Vores stoprådgivere er specialiserede i at støtte unge i vaneændringen og give dem redskaber til at fastholde ændringen. Vi tilbyder både individuelle forløb og gruppeforløb, som kan foregå på skolen eller i de unges nærmiljø.
Ved behov for nikotinerstatning ydes der bevilling til nikotinerstatning – op til 1200kr fordelt over 3 mødegange. Dette er forudsat aktiv deltagelse i forløbet. Ved deltagelse i et forløb, vil vi have mulighed for at hjælpe med udtrapning af nikotinerstatningsprodukter.
- At den unge får bevidsthed om egne nikotinvaner.
- At den unge opnår en større viden om risikoen ved at anvende produkterne.
- At den unge får viden, støtte og vejledning om afhængigheden.
Samtalerne kan foregå der, hvor den unge ønsker det fx på skolen, på sundhedscentret eller et tredje sted.
Forløbet kan holdes individuelt, i små- og store grupper.
Varigheden er ikke fastsat. Det vurderes individuelt, hvor lang tid mødegangen skal være.
Tilmeldingen kan foregå via denne formular:
https://www.esbjerg.dk/sundhed-og-sygdom/sundhedstilbud-og-kurser/tobaks-og-nikotinfri/vil-du-kontaktes-kontaktformular, ved at ringe på tlf. 29118207 eller sende en mail til rygestop@esbjerg.dk