
Hvilke rumlige figurer kan man lave af plane figurer?
Trekanter, firkanter, femkanter osv. kender vi alle. Hvis man på passende vis sætter disse plane figurer sammen til en rumlig figur, får vi et polyeder. Et eksempel på et polyeder er pyramiden, der består af fire trekanter (eller fire trekanter og en firkant). Kun fantasien sætter grænserne for hvilke polyedere, man kan fremstille.
Vi vil især se på de såkaldte platoniske legemer, der er polyedere, som er opbygget af ens mangekanter med ens sider. Det er f.eks. terningen, der består af 6 ens kvadrater, eller ikosaederet, der består af 20 ens ligesidede trekanter. Dem findes der kun fem forskellige af og det vil vi prøve at føre matematisk bevis for.
Til slut vil vi se på, hvordan disse rent matematiske figurer også dukker op i naturen, f.eks. i form af krystaller eller store molekyler .
At eleverne blandt andet opnår kendskab til hvilke rumlige figurer man kan lave af plane figurer.
Mødested aftales med den ansvarlige lærer på Ribe Katedralskole.
Efter aftale.
Der kan købes mad i skolens kantine.
Der kan ikke betales med kontanter men med kort eller MobilePay.
Tilmelding via mailadresse eller telefon til uddannelsesleder Tanja Kjær.