Antisemitismens historie
Lucille Eichengreens biografi
Ordliste til forklar ordene
Ordliste med forklaring
Antisemitisme er igen i fremmarch overalt i Europa. Derfor vedtog det danske folketing i januar 2022 ”Handlingsplan mod antisemitisme”. Planen har et meget stort fokus på undervisning af børn og unge, og Holocaust blev en del af Historiekanonen.
På Esbjerg Museum findes Holocaust UndervisningsCentret, som er et originalt og stærkt undervisningstilbud, der meget direkte involverer og engagerer eleverne.
"Vejen til Holocaust" tager udgangspunkt i to centrale spørgsmål omkring Holocaust: ”Hvordan kunne det ske”? og ”Kan det ske igen”? Man undres over, hvordan 6 millioner mennesker den gang kunne myrdes blot på grund af nazisternes raceideologi. Og man foruroliges over, at Holocaust i dag bliver anvendt til at fremme egen sag, som f.eks. da folk brugte jødestjerner ved demonstrationer mod covid-restriktioner, eller når man ser nettet florere med memes, hvor jøder latterliggøres.
Undervisningen i dette forløb ruster eleverne med fakta, og giver dem en mulighed for at forholde sig til kilderne og at reflektere over deres egen moral og værdier.
”Vejen til Holocaust” tager afsæt i folkedrabsforskeren Gregory Stantons teori om en række stadier, som kan iagttages i et samfund, der udvikler sig i en retning mod et folkedrab.
Undervisningen foregår i to forskellige miljøer i en vekslen mellem:
- Det hvide rum - hvor eleverne sidder på skamler med høretelefoner på og præsenteres for kilder såsom filmklip, lyd, foto, dagbøger, vidnesbyrd, lovstof m.m.
- Gruppearbejdsrummet - hvor eleverne arbejder med de indtryk, som de har fået i ”Det hvide rum”.
Begge rum stiller høje krav til elevernes engagement, indlevelsesevne og egen stillingtagen.
I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:
Historie
Efter 9. klasse
Kronologi og sammenhæng: Eleven kan på baggrund af kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.
Kildearbejde: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.
Historiebrug: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
Kanonpunkter:
- Holocaust, jødeaktionen og augustoprøret 1943
- FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne 1948
Kristendomskundskab
Efter 9. klasse
Livsfilosofi og etik: Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold o g betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser: Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer.
Samfundsfag
Efter 9. klasse
Politik: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger.
Tysk
Efter 9. klasse
Kultur og samfund: Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur.
MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.
Det vil være en fordel, at eleverne inden besøget i Holocaust UndervisningsCentret har
- indsigt i 2. Verdenskrig, især i nazismens ideologi
- arbejdet med ordlisten med fagbegreber. Lad fx eleverne selv formulere ordforklaringer (bilag)
- set og arbejdet med filmen ”Bølgen - Die Welle”.
Særligt afsnittene ”Gruppedannelsens dramaturgi” og ”Totalitære samfund” i undervisningsmaterialet fra Filmcentralen er relevante. Tyskundervisningen kan evt. bidrage. Filmen kan lånes på Filmstriben eller tilgås via mitCFU.
- Filmen ”Napola – Elite für den Führer” (kan lånes på Filmstriben). Den giver et godt indblik i nazisternes forsøg på at uddanne den tyske ungdom til fremtidens overmennesker i Det tredje Rige. Kan bruges som alternativ til Bølgen.
- Har kendskab til Gregory Stantons model for udvikling af et folkedrab. Se folkedrab.dk.
- Har læst Lucille Eichengreens lille biografi (bilag).
- Har kendskab til antisemitismens historie (bilag).
Arbejdet med Holocaust-kilderne er ofte en gribende og voldsom oplevelse for eleverne og kalder derfor på en grundig efterbearbejdning hjemme på skolen. Mange medmenneskelige og etiske spørgsmål vil naturligt dukke op. Disse kan evt. indgå i kristendomsundervisningen.
Antisemitisme i dag:
lyt til 17 minutters podcast. Her forklares, hvordan antisemitisme særligt i dag manifesterer sig online gennem memes og offensive jokes i hadefulde fællesskaber. Eleverne har brug for at kende begrebet ”konspirationsteori”, inden de lytter: https://www.spreaker.com/episode/antisemitisme-pa-sociale-medier--60955738.
Podcasten er en del af Jødisk Informationscenters undervisningsmateriale. https://joediskinfo.dk/undervisningsmaterialer
På folkedrab.dk ligger endvidere en lang række undervisningsforløb om andre folkedrab.
Hjemmesiden indeholder bl.a. et utal af velegnede kilder, som eleverne også vil kunne anvende ved afgangsprøven i historie og samfundsfag.
Ligeledes anbefales ”Hitchcocks glemte film”. MEN vi tilråder kraftigt, at du på forhånd gennemser filmen og overvejer, om klassen magter de forfærdelige billeder. Filmen har en aldersgrænse på 15 år. Der findes undervisningsmateriale på filmstriben, dog henvendt til ungdomsuddannelserne.
Ønsker man større indsigt i de danske jøders situation under 2. verdenskrig, kan der arbejdes med ”Theresienstadt – danske børn i nazistisk fangenskab” samt ”Oktober ’43: Flugten til Sverige”.
MYRTHUE på Esbjerg Museum
Nørregade 23
6700 Esbjerg
MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.
Forløbet udbydes fra efterårsferien til påskeferien.
I forbindelse med forløbet vil vi komme i berøring med verdensmål nr. 4, afsnit 7 og verdensmål nr. 16.
Ring eller mail til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.