Informationssøgning til opgaver

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Hvordan skriver man en god opgave?

Det er ikke let at svare på, men et godt udgangspunkt for en god opgave er arbejdet inden. Gennem oplæg og praktiske øvelser får eleverne indsigt i, hvor og hvordan de søger informationer – primært via internettet og bibliotekets hjemmeside. 

Efter formidlerens oplæg om søgeteknikker og kildekritik introduceres eleverne til en søgeprofil, som de skal udfylde med relevante kilder og materialer til deres opgave.

Efter forløbet er der afsat tid til udlån, hvor eleverne kan få hjælp til at låne bøger.

Dragedetektiven

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Dette forløb giver en legende introduktion til fantasygenren og er udviklet i et samarbejde mellem Fantasyfestivalen og Hv?m Story Hunt.

Ah - godt, I kom! I må være de mest modige dragedetektiver, siden I tør tage på sådan en farlig mission.

Biblioteket har i den seneste tid været tyranniseret af en drage, der stjæler bøger, men vi kan ikke finde ud af, hvem det er. I må hjælpe os! 

Legeteket

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Legeteket er bibliotekets samling af pædagogisk legetøj, og der er adgang for alle Esbjerg Kommunes indbyggere. Vi har lidt af hvert – og sikkert også det I har brug for som fagprofessionelle for de børn I arbejder med.

Legetekets materialer understøtter, udvikler børns sproglige og motoriske evner og meget mere

I er velkomne i Legeteket i hele bibliotekets åbningstid, og vi vil forsøge at hjælpe jer så godt vi kan.

Tingfinder på biblioteket

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Kom og lær dit bibliotek at kende. "Tingfinder på biblioteket" er en rundvisning på dit bibliotek, hvor vi dykker ned i Pippi Langstrømpes verden og alle bliver tingfindere for en formiddag.

Der vil være rundvisning, højtlæsning og aktiviteter knyttet til Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe.

Billedbogssnak

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Giv jeres børn en særlig oplevelse med en billedbog.

Vi dykker ned i billedbogen, det kan være med leg, sang og fagter. Måske I møder pruttepuder, fluesmækkere og blå blink.

Vi læser en af vores yndlingsbilledbøger, særligt udvalgt til de 0-3årige, hvorefter vi laver små sproglege. Vi bruger materialerne fra Sprogstart, et koncept udviklet til Bibliotekernes Sprogspor.

Forløbet er tilrettelagt til 4-5 børn.  

Bogvogterkursus

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Vi skal passe på den gode historie og dermed også bøgerne. En ødelagt bog, betyder at en god historie er forsvundet. Derfor har vi brug for en masse bogvogtere, der kan hjælpe os med at passe på bøgerne. Vi inviterer jeres børn ind til et kursus på børnenes præmisser.

Det bliver visuelt og sjovt. Alle børn der har været med, ved hvad hunde og syltetøjsmadder kan gøre ved bøgerne.

Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Dyk ned i billedbogen "Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten" af Lotte Salling og Lea Letén, hvor I vil møde sjove rim og fakta om nogle af Danmarks allermest truede og sjældne arter. Vi leger os igennem bogen med både en svampeskattejagt samt frøhop med latterfrøen og du kan blive spyttet ud som skelet efter mødet med den kødædende plante. Kom og leg og rim med os og Rødlistens arter på det bibliotek der ligger nærmest jeres børnehave. 

Sangskatten

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Kom på biblioteket til en formiddag i sangen og fortællingens tegn.

Vi synger og visualiserer sangene med forskellige effekter. Alt efter hvilket niveau jeres børn er på, dykker vi ned i sangens fortælling. Vi taler om, hvad det egentlig er, vi synger om.

Det foregår på det af kommunens biblioteker, der ligger tættest på jer. Har I ikke mulighed for at komme til os, kommer vi gerne ud i jeres institution.