Fra jord til bord
Forløb over flere dage
Ved et besøg over flere dage på Myrthuegård er der mulighed for fordybelse. I har således tid og ro til at tage på sansetur i skoven, gå på opdagelse på stranden, grave efter smådyr i vaden ved lavvande eller finde spor efter små og store dyr. I kan også beskæftige jer med historiske idrætslege eller lave mad over bål.
I vil være sammen med formidleren noget af dagen og være på egen hånd resten af tiden. Den første dag tager formidleren jer på en rundvisning, så I får en introduktion til stedet. Derefter fordyber vi os sammen i et tema efter jeres valg.
Introduktion til MYRTHUEs mange tilbud
Få en introduktion til MYRTHUEs formidlingstilbud. Vi har mange steder og tilbud, og vi vil gerne lave en skræddersyet introduktion til jeres institution/skole.
Introduktionen kan målrettes en bestemt gruppe af medarbejdere. Det kunne f.eks. på en skole være alle, som underviser i kultur-fagene eller al personale i en bestemt afdeling som f.eks. mellemtrinnet. Herved præsenteres kun de formidlingstilbud, som opleves relevante for den pågældende gruppe, og der kan være god tid til afklarende spørgsmål.
Korn til mennesker og dyr
Skræddersyede forløb i Guldager Naturskole
I Guldager Naturskole tilbyder naturvejlederne skræddersyede forløb ud fra jeres årsplan, tanker og ideer.
Et skræddersyet forløb vil altid indeholde fortælling, førstehåndsoplevelser, bevægelse og praktiske aktiviteter.
En tur/aktivitet med en naturvejleder tager typisk 2-4 timer.
Booker I et skræddersyet forløb, skal I kontakte naturvejlederen forinden, så I sammen kan aftale form og indhold.