Forfatterbesøg af Lotte Salling

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Remselege med fokus på bevægelse, ro og kropslig opmærksomhed.

Kom på hovedbiblioteket og oplev billedbogen med krop og sjæl  - tirsdag den 11. november 2025

Lotte Salling, bevægelsespædagog og forfatter til en lang række rimbøger, besøger biblioteket og inddrager børnene i leg med sprog og krop. Med udgangspunkt i forskellige remser og sproglege, gentager vi rim og remser sammen og afprøver sjove og fysisk udfordrende bevægelsesaktiviteter og yogalege på et niveau, som alle kan være med til.

Styrk fællesskabet - en dag med aktiv trivsel

Navn
GAME Streetmekka Esbjerg

Dette undervisningsforløb foregår i GAME Streetmekka – et urbant aktivitets- og kulturhus fyldt med muligheder for bevægelse, kreativitet og fællesskab. Eleverne får her mulighed for at styrke deres trivsel og relationer gennem aktiviteter som streetbasket, fodbold, dans, parkour, skate og yoga.
Vi har udstyr til låns, men spørg gerne på forhånd. 

GØR DET SELV

Tilrettelæg selv et besøg på Esbjerg Kunstmuseum, hvor vores faste og skiftende udstillinger åbner for dialoger, udfordrer sanserne og udforsker verden. 

Her kan I altid opleve:

• Åbne magasiner med udtræksvægge fyldt med malerier

• Æstetisk laboratorium - et forundringskammer i krydsfeltet mellem naturvidenskab og billedkunst

• Lad hænderne se - en interaktiv skulpturinstallation

• Wittgensteins Have - en duftinstallation, der fremkalder billeder

• Interaktive billed- og lydeksperimenter

KONTEKSTUELT

Kunstmuseets faste udstilling, Kontrapunkt, er komponeret som et flerstemmigt musikstykke, hvor kunstværkerne bidrager med deres selvstændige melodistemmer til en helhed.

Denne rundvisning tager udgangspunkt i samtaler i Kontrapunkt og fortsætter i museets åbne magasiner, hvor eleverne i mindre grupper skaber deres forslag til kontrapunktiske modsætninger og helheder.

FREMTIDEN FOR SIG

I denne rundvisning oplever og forholder vi os til kunstværker, der stimulerer tankerne om mulige fremtidsvalg.

Vi inddrager også Esbjerg Kunstmuseum som arbejdsplads. Hvilken baggrund har de ansatte? Har de arbejdet i andre sektorer? Work-life-balance?

SANSEDATA

Menneskets sanser har afgørende betydning for vores udvikling, viden og selvforståelse, og derfor er der en naturlig forbindelse mellem kunst og videnskab.

Med kunsten som kerne appellerer denne workshop på en undersøgende og inddragende måde til elevernes sanser og koblingerne mellem sanseindtrykkene.

NOGET HELT SÆRLIGT

Oplev den aktuelle særudstilling på Esbjerg Kunstmuseum guidet af museets dygtige rundvisere.

Esbjerg Kunstmuseums samling af moderne dansk kunst fra ca. 1920 til i dag sættes hvert år i perspektiv af skiftende særudstillinger, der ofte inkluderer international samtidskunst.

EN, TO, TEGN

En tegneteknisk workshop, hvor alle kan være med.

Workshoppen består af individuelle og kollektive tegneøvelser, der skærper blikket på værkerne i samlingen på Esbjerg Kunstmuseum.

Arbejdet med øvelserne giver indblik i kreative processer og kobles undervejs med værksamtaler.

LUK DIG OP

Hverken trylleformularen ”Sesam sesam, luk dig op” eller en slavisk fulgt analysemodel fremtryller nøglen til en samlet forståelse af et givent værk.

I denne billedanalyse-workshop aktiveres elevernes sanser, intuition, forforståelse, viden og tanker, når de kommer tæt på kunsten i virkeligheden.

ET GODT TEGN?

Svend Wiig Hansens forarbejder til Esbjergs markante skulpturgruppe ”Mennesket ved havet” fungerer som afsæt i denne workshop, når eleverne i mindre grupper skaber et udkast til et vartegn i større eller mindre skala, evaluerer deres forslag og ”pitcher” deres endelige idé for resten af deltagerne.