Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Dyk ned i billedbogen "Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten" af Lotte Salling og Lea Letén, hvor I vil møde sjove rim og fakta om nogle af Danmarks allermest truede og sjældne arter. Vi leger os igennem bogen med både en svampeskattejagt samt frøhop med latterfrøen og du kan blive spyttet ud som skelet efter mødet med den kødædende plante. Kom og leg og rim med os og Rødlistens arter på det bibliotek der ligger nærmest jeres børnehave. 

Sangskatten

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Kom på biblioteket til en formiddag i sangen og fortællingens tegn.

Vi synger og visualiserer sangene med forskellige effekter. Alt efter hvilket niveau jeres børn er på, dykker vi ned i sangens fortælling. Vi taler om, hvad det egentlig er, vi synger om.

Det foregår på det af kommunens biblioteker, der ligger tættest på jer. Har I ikke mulighed for at komme til os, kommer vi gerne ud i jeres institution.

Lav din egen fortælling

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Biblioteket er fyldt med fortællinger, både om helte, hekse og helt almindelige mennesker. På biblioteket samles alle disse fortællinger, hvor der er plads til både at lege, lære og ikke mindst læse.

I forløbet arbejder vi med fortællinger. Eleverne får en forståelse for, hvad en fortælling er, og hvordan en fortælling er bygget op, ved at de selv skal arbejde med fortællinger og sammen med hinanden og bibliotekaren skal finde på en historie. Dette sker ved brug af fortælleterninger og billedkort.

Booktalk

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Vil du sætte gang i læsningen og øge læselysten for dine elever på mellemtrinnet og i udskolingen?

Så prøv en booktalk! 

En bibliotekar fortæller på engagerende vis om en række bøger. Bagefter går eleverne rundt blandt emneborde og finder bøger, som de gerne vil låne. Emnebordene kan tilpasses emner, I ønsker, eller være en god blanding, som er sammensat af bibliotekaren.

Date en bog

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Date en bog sætter fokus på gode bøger og er med til at booste læselysten.

Vi samler mellem 100 og 200 forskellige bøger, som eleverne skal "date". Først udvælger eleverne en bog på 2 min. Herefter skal eleverne læse i bogen i 5 min. Har de fortrudt deres valg, kan de vælge en ny bog. Dette fortsætter, til tiden er gået. På den måde bliver eleverne præsenteret for forskellige typer bøger og bliver mere bevidste om, hvilke bøger de kan lide (og hvilke de ikke kan).

Efter forløbet er der afsat tid til udlån, hvor eleverne kan få hjælp til at låne bøger.

Biblioteksrundvisning

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Eleverne får en grundig rundvisning på deres lokale bibliotek og introduceres til alle bibliotekets muligheder. De kommer en tur rundt i huset og lærer, hvordan et bibliotek fungerer med hjemlån, aflevering, lånerkort mv., og hvor de relevante materialer står.

Bæredygtig energiforsyning og naturfagsprøven

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Skal klassen arbejde med fællesfaglige fokusområder – herunder den enkeltes og samfundets udledning af stoffer og dermed klima og bæredygtig energiforsyning, så er her et forløb, der prøver at gøre dette komplekse område håndgribeligt.

Under et besøg i Guldager Naturskole laver eleverne forsøg ude og inde med træ som omdrejningspunkt. Dette understøtter elevernes naturfaglige kompetencer. Eleverne laver også deres eget præparat med læbeceller og fremstiller kul. Vi diskuterer efterfølgende træ som bæredygtig ressource.