Pickleball

Navn
Rybners STX

Pickleball er en ny sjov, social sportsgren, der kommet til Danmark fra USA, hvor den dyrkes af millioner af amerikanere. Spillet trækker lidt på bordtennis, badminton og tennis, men er helt sit eget, med bat og bold. I pickleball tælles scoren med hele tre tal, et ’dink’ er et særligt slag, og man skal være ekstra behændig i ’køkkenet.’

Hvis ovenstående har gjort dig nysgerrig på et spændende nyt idrætsunivers, som du gerne vil præsentere dine elever for, så kom til os på Rybners STX. 

Rybners stiller det nødvendige udstyr til rådighed.

Lege og dyster i oldtiden

Navn
Guldager Jernalderlandsby, MYRTHUE

Tag din klasse med til ”Lege og dyster i oldtiden”, hvor eleverne vil opleve en dag med høj aktivitet og øvelser der sætter fokus på sammenhold, fællesskab og konkurrence. 

Eleverne skal dyste og lege ud fra de færdigheder, som vores forfædre skulle bruge i deres hverdag, og alle aktiviteterne understreger vigtigheden af samarbejde og sammenhold. Dysterne og legene baserer sig på oldtidens dyder: Holdånd, styrke, udholdenhed, klogskab og mod.

Gamle lege i 1800-tallet

Navn
MYRTHUE i Ribe

Børn har til alle tider leget med hinanden. De har ikke altid haft så meget fritid, som børn har i dag, men leget har man gjort. I 1890 legede man bl.a. i gården, i gaden, i slippen og på torvet – det skal vi også prøve, når vi mødes til ”gamle lege”.

Udviklingsproces om den åbne skole/udeskole

Navn
MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring

MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring tilbyder en skræddersyet udviklingsproces om udeskole, den åbne skole og undervisning i eksterne læringsmiljøer.

Med udgangspunkt i lokalområdet og de nærliggende faciliteter planlægger vi i samspil med repræsentanter for medarbejdere og ledelse et forløb over det antal gange, vi finder tilstrækkeligt – måske 3-5 forløb af hele dage/eftermiddage..

Introduktion til MYRTHUEs mange tilbud

Navn
MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring

Få en introduktion til MYRTHUEs formidlingstilbud. Vi har mange steder og tilbud, og vi vil gerne lave en skræddersyet introduktion til jeres institution/skole.

Introduktionen kan målrettes en bestemt gruppe af medarbejdere. Det kunne f.eks. på en skole være alle, som underviser i kultur-fagene eller al personale i en bestemt afdeling som f.eks. mellemtrinnet. Herved præsenteres kun de formidlingstilbud, som opleves relevante for den pågældende gruppe, og der kan være god tid til afklarende spørgsmål.

Lejrskole på Myrthuegård

Navn
Myrthuegård, MYRTHUE

På Myrthuegård kan I booke et lejrskoleforløb i Nationalpark Vadehavet med fokus på natur og udeliv. Programmet sammensættes med jer, og indholdet kan have fokus på Vadehavets natur og kultur, ryste-sammen-aktiviteter eller vandring i Myrthue og Marbæk. Se mulighederne ved at søge på Myrthuegårds tilbud.

I kan vælge mellem overnatning i hytter med køjesenge eller shelters. Der er også mulighed for, at forældre kan stå for overnatningen, hvilket vil sige, at du som lærer kan være sammen med eleverne i undervisningstiden, hvorefter en forældregruppe tager over.

Skræddersyede forløb i Guldager Naturskole

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

I Guldager Naturskole tilbyder naturvejlederne skræddersyede forløb, ud fra jeres årsplan, tanker og ideer.  Et skræddersyet forløb vil altid indeholde fortælling, førstehåndsoplevelser, bevægelse, teori og praktiske aktiviteter. Eleverne vil blive udfordret gennem oplevelser, handling og refleksion.

En tur/aktivitet med en naturvejleder tager mellem 2-5 timer, afhængig af indhold og klassetrin.

Booker I et skræddersyet forløb, kræver det dialog med naturvejlederen forinden, så I sammen kan aftale form og indhold.

Lejrskole ved Guldager Naturskole

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Ved Guldager Naturskole i Guldager Plantage kan I få en lejrskole midt i naturen med fokus på natur og udeliv.

Overnatning foregår i sheltere.

Programmet sammensætter vi i fællesskab. Det kan have fokus på skov, sø, klima eller noget helt andet.
Se de mange muligheder under Guldager Naturskole og læs nærmere om overnatning i informationsmaterialerne nedenfor.

Mountainbike - Ude med Ungdomsskolen

Navn
Esbjerg Ungdomsskole - Ude med Ungdomsskolen

Eleverne arbejder med deres teknik, de får sat deres udholdenhed på prøve, og der kan også arbejdes målrettet med overblik og samarbejde.

Efter en grundlæggende introduktion til mountainbike og simple teknikker, sendes eleverne ud på banerne eller i skoven. Det er også muligt fx at lave et mountainbikeløb og køre efter GPS eller kort.

Esbjerg Ungdomsskole stiller mountainbikes, hjelme, underviser, GPS samt kort til rådighed.