Krible Krable

Vi går på jagt efter Krible Krable-dyr på forskellige biotoper i området omkring Myrthuegård. Børnene bliver introduceret til forskellige fangstmetoder og når vi har fanget en masse dyr, oplever, iagttager og undersøger vi dem på forskellige måder. Vi tæller og sorterer dem, kigger på deres opbygning, finder ud af hvem der spiser hvem, tegner dem, undersøger hvordan de bevæger sig osv. Vi skal også lege nogle Krible Krable-lege undervejs.

Forløb over flere dage

Ved et besøg over flere dage på Myrthuegård er der mulighed for fordybelse. I har således tid og ro til at tage på sansetur i skoven, gå på opdagelse på stranden, grave efter smådyr i vaden ved lavvande eller finde spor efter små og store dyr. I kan også beskæftige jer med historiske idrætslege eller lave mad over bål.

I vil være sammen med formidleren noget af dagen og være på egen hånd resten af tiden. Den første dag tager formidleren jer på en rundvisning, så I får en introduktion til stedet. Derefter fordyber vi os sammen i et tema efter jeres valg.

Får som ressource

På Myrthuegård har vi en flok får, der afgræsser arealerne omkring gården.

Besøget begynder på marken, hvor vi fodrer fårene, samt rører og lugter til dem. Vi kan undersøge hvordan og hvilke planter, fårene spiser. Alt efter årstiden køres der måske møg i køkkenhaven.   
Med udgangspunkt i forskellige genstande taler vi om, hvad mennesker bruger får til. Børnene kan forarbejde uld via kartning, vådfiltning eller primitiv vævning. 
Vi kan tilberede smagsprøver fra vores egne slagtede får.

Vadehavet - stranden og vaden

Vi begynder på Myrthuegård, hvorfra vi går de knap 1,5 km til stranden, hvor der vil være lavvande.

På stranden finder vi opskyl, graver i den tørlagte vade, fisker med rejehov og finder dyr og planter. Vi oplever, iagttager, sorterer og undersøger det, vi har indsamlet.

Er vejret til det, får børnene den største sanseoplevelse i bare tæer og korte bukser, og ellers har vi waders i børnestørrelser.

Introduktion til MYRTHUEs mange tilbud

Få en introduktion til MYRTHUEs formidlingstilbud. Vi har mange steder og tilbud, og vi vil gerne lave en skræddersyet introduktion til jeres institution/skole.

Introduktionen kan målrettes en bestemt gruppe af medarbejdere. Det kunne f.eks. på en skole være alle, som underviser i kultur-fagene eller al personale i en bestemt afdeling som f.eks. mellemtrinnet. Herved præsenteres kun de formidlingstilbud, som opleves relevante for den pågældende gruppe, og der kan være god tid til afklarende spørgsmål.

Krible Krable

I dette forløb skal vi undersøge spændende dyr, som vi finder i området omkring Midtgård.
Vi mødes ved ”Krible Krable stenen” ved Stjernesøen, med mindre andet er aftalt. Herefter går vi samlet ind i området hvor der både findes sø, skov og åbent land.
I vores grejkasser har vi udstyr med til indfangning og undersøgelse af smådyr. Vi kigger, rører og undres over de mange forunderlige skabninger, der findes under vandoverfladen, under barken på rådne træer og i græsset.

Vi snakker om de indfangne insekter og stiller de gode spørgsmål undervejs: