Vejen til Holocaust

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Museum

Antisemitisme er igen i fremmarch overalt i Europa. Derfor vedtog det danske folketing i januar 2022 ”Handlingsplan mod antisemitisme”. Planen har et meget stort fokus på undervisning af børn og unge, og Holocaust blev en del af Historiekanonen. 

På Esbjerg Museum findes Holocaust UndervisningsCentret, som er et originalt og stærkt undervisningstilbud, der meget direkte involverer og engagerer eleverne.

FN og danske veteraner

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Museum

"Eftersom krige begynder i menneskers sind" (Citat: UNESCO's forfatning, 1945)
 

Som en del af Esbjerg Kommunes veteranpolitik tilbyder MYRTHUE et formidlingsforløb, der giver eleverne indsigt i og viden om Forsvarets internationale opgaver, indsatser og samarbejder i bl.a. FN. 

Formidlingen baserer sig i høj grad på personlige beretninger, og eleverne får undervejs indblik i, hvordan en udsendelse kan gribe dybt ind i ikke blot den udsendtes eget liv, men i hele familiens liv.

Oplev grænselandets historie på grænsestien

Navn
MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring

Dyk ned i det dansk-tyske forhold i perioden fra 1864 og helt op til i dag, og gør brug af Grænsesti-skole.dk - et undervisningsmateriale, der indeholder tematiserede kildepakker, dilemmaer og opgaver til en cykel- eller gåtur i området langs den gamle grænse ved Vester Vedsted. Historien er fortalt ud fra en sydvestjysk vinkel, hvor lokalhistoriske kilder inddrages til belysning af den store historie.