Sangkonsulenter

Vores sangkonsulenter har til opgave at styrke sangkulturen i kommunens daginstitutioner og grundskoler.

Sangkonsulenterne kan inspirere, motivere og “uddanne” lærere og pædagoger til at bruge sang i deres daglige arbejde med børnene.

De faciliterer kursus- og inspirationsdage, tager på besøg hos skoler og institutioner, laver materialer og sanghæfter og vejleder den enkelte lærer og pædagog til et større musikalsk overskud.

Introduktion til MYRTHUEs mange tilbud

Navn
MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring

Få en introduktion til MYRTHUEs formidlingstilbud. Vi har mange steder og tilbud, og vi vil gerne lave en skræddersyet introduktion til jeres institution/skole.

Introduktionen kan målrettes en bestemt gruppe af medarbejdere. Det kunne f.eks. på en skole være alle, som underviser i kultur-fagene eller al personale i en bestemt afdeling som f.eks. mellemtrinnet. Herved præsenteres kun de formidlingstilbud, som opleves relevante for den pågældende gruppe, og der kan være god tid til afklarende spørgsmål.

Mit Vadehav-kursus for børnehaver

Navn
Mit Vadehav

Har du lyst til at blive klogere på, hvordan du formidler Vadehavets natur, kultur og verdensarv i børnehavehøjde? Så tilmeld dig et gratis heldagskursus med Mit Vadehav. På kurset vil du både få en indgående introduktion til Mit Vadehav-hjemmesiden og inspiration til aktiviteter ved vaden, når vi sammen drager ud med en kyndig naturformidler.

Kursus foregår tirsdag d. 3. juni kl. 9-15 på Tønnisgård, Rømø.