Når billeder kan tale - dengang og i dag

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

I dette forløb, der henvender sig til alle klassetrin, arbejder eleverne med billedkilder

Formålet med forløbet ‘Når billeder kan tale – dengang og i dag ’ er at give eleverne en autentisk og sanselig oplevelse med kilder – her med særligt udgangspunkt i billedkilder. Målet er, at give eleverne en indsigt i, hvordan billeder kan tale, og fortælle en historie.

Tennis - Esbjerg Tennisklub (1.-10. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Alle klassetrin inviteres indenfor i Tennisklubben, hvor børnene præsenteres for alle facetter af tennisspillet – vi skal øve, prøve og konkurrere. Vi opfordrer til, at hver klasse kommer minimum to gange, så alle børn får en god mulighed for at lære de grundlæggende principper. Træningen kan være både tennis på en traditionel tennisbane, eller på en mindre bane, hvor vi bruger skumbolde.

Aktiviteten kan bookes mandag-torsdag i tidsrummet 08.00-14.00 og kan afvikles i tennisklubben eller på skolen (kræver minimum 4 badmintonbaner)

Prøv Ishockey (0.-2. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Prøv Ishockey i samarbejde med Esbjerg Ishockey Klub i perioden fra midt august til slut marts.

Der vil være mulighed at prøve at skøjte og spille ishockey sammen med trænere fra klubben.

Børnene vil have mulighed for at komme i fuldt udstyr og prøve kræfter med spillet - det er vigtigt, at skolen kommer med formålet om at prøve noget andet end bare "friskøjtning".

Der kan bookes både som forløb og som enkeltgange.

Tirsdage i tidsrummet 10-13 er at foretrække, men der skal selvfølgelig tages højde for øvrige bookinger. 

Håndbold i skolen (1.-6. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Team Esbjerg HK tilbyder et sjovt tilbud, som kommer ud til de lokale skoler sammen med den lokale håndboldklub. Team Esbjerg sørger for selve afviklingen på dagen godt hjulpet af frivllige og de lærere, som er med klasserne.

For 1-3. klasser tilbydes der håndbold i børnehøjde med masser af leg, bevægelse, udfordring med bolden og sjov. Tilbuddet skal vække bønenes interesse for håndbold, og de skal opleve, de er velkomne i den lokale forening. Det må også rigtig gerne inspirere den lokale skole til håndbold i skolen. Max deltagerantal: 45 pr. gang.

Fodbolddag - Tjæreborg IF (1.-3. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Tjæreborg IF tilbyder en sjov dag med fodbold på skemaet, for skolens mindste elever. Det foregår i skoletiden, hvor klubben vil stå klar med forskellige aktiviteter til eleverne, der præsenterer dem for fodbold, og giver lærerne nye ideer til undervisningen. TIF sørger for selve afviklingen på dagen, godt hjulpet af frivillige og de lærere, som er med klasserne.

Esbjerg Bordtennis Klub - EBTK (1.-7. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Vi tilbyder skolerne introduktion til bordtennis, med instruktører, for elever fra 1.-7. klasse i vores lækre lokaler i skoletiden. Det er muligt at booke alle hverdage - dog kan tirsdage og torsdage tidligst være fra fra kl. 11.

I samarbejde med BordtennisDanmark tilbyder vi SUKIRU – Sjove lege og skills med bold og bat.

1 forløb, minimum 3 gange, varighed 1½-2 timer pr. gang.

For 2.-5. klasse er det også muligt at booke et Sukiru-forløb på skolen, hvor klubben lave foskellige bordtennisøvelser i klasselokalet eller andre tilgængelige faciliteter.

Cricket (1.-10. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Esbjerg Cricketklub tilbyder cricketforløb til skoleklasser eller SFO/klub. 

Klubben har tilknyttet en træner fra Sydafrika, som sammen med klubben rigtig gerne vil vise, hvad den fantastiske sport kan. 

Ideelt set bookes forløb af 3-5 gange af cirka en times varighed. Besøg kan enten være i klubben og/eller på skolen.

De enkelte besøgsgange vil indeholde lidt baggrundsviden, tekniske øvelser, leg og spil, og de vil tilpasses til aldersgruppen.