Biblioteksbesøg

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

På et Biblioteksbesøg kan eleverne opleve biblioteket på en ny måde. 

I kan fx høre mere om vores unikke Storm P.-malerier, komme på stjerneløb, få en mere filosofisk samtale om biblioteket eller lave forskellige lege med bøger. I kan også få en mere traditionel rundvisning.

Vi sammensætter jeres biblioteksbesøg, så vidt det er muligt ud fra jeres ønsker.

Dette besøg kan bookes flere gange med forskelligt indhold til den samme klasse.

Gør en aktiv indsats for din lokale natur

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Vil I være med til at gøre en forskel for biodiversiteten i Guldager Plantage? Udstyret som naturplejere drager vi afsted med bl.a. spader, extragatorer og ørnenæb for at hjælpe trængte planter og dyr. Jeres indsats vil på den måde gøre en forskel for naturen og styrke sammenholdet i klassen.

I Guldager Plantage findes biotoper, som trænger til hjælp, da bl.a. lysåbne biotoper er en vigtig naturtype for mange dyr og planter.

Bæredygtig energiforsyning og naturfagsprøven

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Skal klassen arbejde med fællesfaglige fokusområder – herunder den enkeltes og samfundets udledning af stoffer og dermed klima og bæredygtig energiforsyning, så er her et forløb, der prøver at gøre dette komplekse område håndgribeligt.

Under et besøg i Guldager Naturskole laver eleverne forsøg ude og inde med træ som omdrejningspunkt. Dette understøtter elevernes naturfaglige kompetencer. Eleverne laver også deres eget præparat med læbeceller og fremstiller kul. Vi diskuterer efterfølgende træ som bæredygtig ressource.

Fremtidens Grønne Helte

Ikke alle helte bærer kapper - mød en af fremtidens grønne helte. Fremtidens grønne helte arbejder alle til dagligt med grøn energi. De kommer på besøg i jeres klasse og gør jer alle meget klogere på området.

Er jeres elever klar over, hvilke forskellige fagpersoner det kræver, for at vi når i mål med den grønne omstilling? 

Og ikke mindst hvilke uddannelser de med fordel kan vælge for selv at være nogen af hovedaktørerne? 

Fremtidens Grønne Helte er ambassadører for disse uddannelser, og vil gerne ud i jeres klasse
og fortælle om dem.

Energi på Aalborg Universitet Esbjerg

Navn
Aalborg Universitet Esbjerg, Energy

Flyv en drone, byg en raket, lær om Power-to-X og test aerodynamik i en vindtunnel!

Tag klassen med til Aalborg Universitet Esbjerg og få en fornemmelse af, hvad man arbejder med som studerende, og hvad forskningen inden for grønne energiteknologier har at byde på.

Besøget er inddelt i workshops, hvor du sammen med en ambassadør eller forsker arbejder med nogle forskellige problemstillinger. 

Inden besøget skal I vælge hvilke workshops, som I vil deltage i. 

I kan godt vælge flere:

Geologi i øjenhøjde

Navn
Myrthuegård, MYRTHUE

Forløbet er en kombination af fortælling og aktiviteter. Vi snakker om det, der skete, før mennesket opstod, og gennem aktiviteter erfarer eleverne, hvordan landskabet blev dannet omkring Myrthue. Der er hjemmearbejde på klassen, inden vi ses.

Efter en kort introduktion på Myrthuegård går vi i felten, så husk fornuftigt tøj!

Ude arbejder vi med:

  • Den geologiske tidslinje
  • Bjergarter/sten – dannelse og sortering
  • Saale-istiden og Saale-bund- og randmorænen
  • Landskabsdannelse