Amerikansk fodbold (6.-10. klasse)
Kom ud og prøv en sport hvor der er plads til alle. Alle kommer i udstyr (hjelm, panser og footballtrøje) og får lov til både at gribe den ovale bold og takle vores dummies.
Vi anbefaler at man kommer ud en dag i 2-3 timer og får en oplevelse af den Amerikanske sport der favner bredt.
Der kan også være mulighed for at klubben efter aftale kommer ud på skolen.
NB. Det forventes naturligvis, at lærerne/skolens personale deltager aktivt og hjælper til med at sætte de pædagogiske rammer, så foreningens instruktører kan koncentrere sig om aktiviteterne.
Fra Raketter til Grøn Energi
Er du klar til at give dine elever en dag, hvor teknologi, science og innovation smelter sammen?
I samarbejde med EuroSpaceport og Aalborg Universitet Esbjerg inviterer vi jer med på en inspirerende rejse fra raketter til grøn energi. Eleverne får mulighed for at opleve, hvordan visionen om en dansk rumhavn i Nordsøen tager form, og hvordan Power-to-X-teknologi kan gøre overskydende vindmøllestrøm til flydende brændstof. Det bliver en dag fyldt med teori, praktiske forsøg og udfordrende opgaver, hvor eleverne får lov at arbejde som ingeniører og designere.
Skræddersyede forløb
Vil I gerne have et længere forløb i et af vores fag; dans, teater, billedkunst eller musik?
Ønsker I en kompagnonlærerordning?
En særlig tværfaglig vinkel?
Vil I have efteruddannelse ud til jer?
Mangler I et ganske særligt forløb?
Så henvend jer til Kulturskolen. Vi skræddersyr gerne. Både korte og længere forløb.
Undersøg og forstå med rollespil
At undersøge og forstå med rollespil som redskab
Analyse, fortolkning
Her arbejder vi med dramatisering af klassens tekster, på en kropslig funderet måde, som træner analyse- og fortolkningsevne af fagtekster. Gennem det at arbejde med en rolle får eleverne mulighed for at se verden med andre øjne, og dette baner vej for en dybere forståelse af egen og andres udvikling og identitet. Arbejdet skaber sanse-og erkendelsesmæssig udvikling og åbner op for at tale om svære tanker og følelser.
Lån en teaterkonsulent
Lån en teaterkonsulent i op til 6 timer fordelt over 3 uger. Få sparring på egne undervisningsforløb eller konkrete projekter
At turde-kommunikative og sociale færdigheder
At turde ...
kommunikative færdigheder, samarbejde, kropsligt udtryk
Med engagerende øvelser og dramalege sætter vi eleverne fri til at være til stede i nuet, lytte aktivt og samarbejde med andre for at skabe en scene, en tekst eller en fortælling. Ud fra en impuls eller et tema træner vi det at handle og reagere spontant og opdyrker udtryksglæde samt kropslig opmærksomhed for at skabe mundtligt og kropsligt friere udtryk.
Genbrugs Kunst/ Materialesæt udfordring
Dette spændende forløb giver eleverne mulighed for ikke kun at udtrykke sig i rumlige billeder og opnå færdigheder i skulpturfremstilling, men viser også en fantastisk måde at anvende genbrugsmaterialer samt lære hvordan man skaber kunst ud af disse materialer. Efter præsentation af relevante kunstnere og kunstværker, vil eleverne afprøve forskellige udtryksformer gennem en række praktiske udfordringer for at styrke deres fantasi samt udvikle og realisere deres ideer.
Havnen som "Blå Oase"
Gør dine elever til hav-agenter for Esbjerg Havn - og giv havet en stemme!
Casedetaljer
Hvad vil det sige at være menneske?
Der er flere ting, der kendetegner mennesket. Bl.a. det veludviklede sprog, der gør os i stand til at formulere, hvad vi ønsker, tænker og mener. Derudover besidder mennesket fornuft og følelser ligesom vi kan bearbejde og udnytte meget af den natur, vi er omgivet af. Sideløbende med alt dette er mennesket et fysisk væsen, der indeholder naturlige drifter og instinkter. Mennesket er en organisme, der har for øje at overleve og formere sig.
Og som om dette ikke var nok, kan man også betragte mennesket som et historisk væsen, der er præget af den historiske periode, vi lever i.
Identitet, Kropsidealer og Sociale medier
Sociale medier er efterhånden blevet en stor del af hverdagen for voksne og ikke mindst unge mennesker. Vi lever i en digitaliseret verden, og de sociale medier påvirker unges vaner, sprog og relationer og spiller en afgørende rolle i udviklingen af deres identitet.
Flere undersøgelser var vist at danskerne ligger i toppen, når det gælder brug af internettet. Men der kan også være en bagside ved de sociale medier. Nyere undersøgelser har påvist, at sociale medier kan have en negativ indvirkning på især de unge.