Klimaaktivisme

Hvordan råber vi op om tidens største udfordring, klimaet?

Påvirkes modtagerne bedst via følelsesladede taler eller faktuelle informationer? 

På denne temadag om klimaaktivisme får eleverne viden om, hvordan man holder en virkningsfuld tale, der overbeviser, engagerer og kalder til handling. 

Der introduceres til grundlæggende værktøjer til kommunikation og retorik, og disse anvendes både i analyse af en politisk tale og indgår som værktøj og baggrundsviden, når eleverne til sidst selv skal udarbejde et klimaopråb i form af en tale. 

Er den amerikanske drøm stadig mulig?

Er den amerikanske drøm stadig mulig?

På denne temadag arbejder vi med det amerikanske samfund med fokus med ulighed og velfærd. Formålet er, at eleverne opnår viden om det idégrundlag, som den amerikanske drøm bygger på. 

Eleverne møder konkrete eksempler på ulighedens mange ansigter i USA og skal aktivt være med til at undersøge forklaringer på uligheden. Eleverne opnår viden om velfærdsmodeller, ulighedsbegreber samt den amerikanske politiske kultur. 

Hvad vil det sige at være menneske?

Der er flere ting, der kendetegner mennesket. Bl.a. det veludviklede sprog, der gør os i stand til at formulere, hvad vi ønsker, tænker og mener. Derudover besidder mennesket fornuft og følelser ligesom vi kan bearbejde og udnytte meget af den natur, vi er omgivet af. Sideløbende med alt dette er mennesket et fysisk væsen, der indeholder naturlige drifter og instinkter. Mennesket er en organisme, der har for øje at overleve og formere sig.

Og som om dette ikke var nok, kan man også betragte mennesket som et historisk væsen, der er præget af den historiske periode, vi lever i.

Legeteket

Legeteket er bibliotekets samling af pædagogisk legetøj. Der er adgang for alle Esbjerg Kommunes indbyggere. Vi har lidt af hvert – og sikkert også det I har brug for som fagprofessionelle for de børn, I arbejder med.

Legetekets materialer understøtter og udvikler børns sproglige og motoriske evner og meget mere

I er velkomne i Legeteket i hele bibliotekets åbningstid, og vi vil forsøge at hjælpe jer så godt vi kan.

Bogvogterkursus

Vi skal passe på den gode historie og dermed også bøgerne. En ødelagt bog, betyder at en god historie er forsvundet. Derfor har vi brug for en masse bogvogtere, der kan hjælpe os med at passe på bøgerne. Vi inviterer jeres børn ind til et kursus på elevernes præmisser.

Det bliver visuelt og sjovt. Alle elever der har været med, ved hvad hunde og syltetøjsmadder kan gøre ved bøgerne.

Lån en BogBox

Med konceptet BogBox kan SFO og bibliotek i samarbejde styrke børns læselyst i SFO'en og indskolingen gennem leg.

En BogBox indeholder både bøger, aktiviteter og legetøj inden for et bestemt tema samt en tilhørende vejledning. En BogBox udlånes til jeres SFO eller skole i 90 dage. 

Idéen er, at I starter med at læse højt fra bøgerne eller lader børnene læse selv. Derefter kan I gå i gang med de forskellige lege og aktiviteter, der hører til temaet. God læselyst!

Jul på børnebiblioteket

Hjælp biblioteksnisserne med at finde den gode julestemning igen!

Biblioteksnisserne Gniske og Gnaske er altid så glade i december måned. Deres julekuffert er fyldt med julestemning og hygge, men noget er galt. De har mistet den gode julestemning. Kom på biblioteket, og hjælp os med at finde den igen.

Der vil være julehistorier, julesange og garanti for julehygge.

Informationssøgning til opgaver

Hvordan skriver man en god opgave?

Det er ikke let at svare på, men et godt udgangspunkt for en god opgave er arbejdet inden. Gennem oplæg og praktiske øvelser får eleverne indsigt i, hvor og hvordan de søger informationer – primært via internettet og bibliotekets hjemmeside. 

Efter formidlerens oplæg om søgeteknikker og kildekritik introduceres eleverne til en søgeprofil, som de skal udfylde med relevante kilder og materialer til deres opgave.

Efter forløbet er der afsat tid til udlån, hvor eleverne kan få hjælp til at låne bøger.

Dragedetektiven

Dette forløb giver en legende introduktion til fantasygenren og er udviklet i et samarbejde mellem Fantasyfestivalen og Hv?m Story Hunt.

Ah - godt, I kom! I må være de mest modige dragedetektiver, siden I tør tage på sådan en farlig mission.

Biblioteket har i den seneste tid været tyranniseret af en drage, der stjæler bøger, men vi kan ikke finde ud af, hvem det er. I må hjælpe os!