Styrk fællesskabet - en dag med aktiv trivsel
Dette undervisningsforløb foregår i GAME Streetmekka – et urbant aktivitets- og kulturhus fyldt med muligheder for bevægelse, kreativitet og fællesskab. Eleverne får her mulighed for at styrke deres trivsel og relationer gennem aktiviteter som streetbasket, fodbold, dans, parkour, skate og yoga.
Vi har udstyr til låns, men spørg gerne på forhånd.
LegeKunst
LegeKunst er et løft til 0-6 års området, der bygger bro og skaber fællesskaber mellem dagtilbud, kunstnere og kulturformidlere.
Et LegeKunst-forløb er bygget på et forskningsbaseret erfaringsgrundlag fra bl.a. Lars Geer Hammershøj, Århus Universitet og UC. Forløbet bringer gennem en samskabende praksis de yngste og de voksne omkring dem tættere på kunsten og kulturen.
Kompetenceløfte til skolepædagoger
Kompetenceløfte til skolepædagoger i det kreative og kunstneriske område
Drømmer du om at kunne spille et instrument med børnene eller at styrke dine kompetencer inden for andre kreative områder? En ny pulje giver medlemmer af BUPL mulighed for at tilegne sig disse færdigheder via skræddersyede forløb.
Det vil sige at eks. dagtilbud og SFO’er kan søge midler til, at Kulturskolen laver forskellige tilbud, hvor opkvalificering af det pædagogiske personale er målet.
Velfærdsteknologi og verdensmål
Arbejder du som lærer med verdensmål omhandlende sundhed, trivsel eller mindre ulighed?
Har du emner omhandlende handicaps, forskelligheder, sygdom og sundhed?
På SOSU Esbjerg vil vi gerne invitere dig og din klasse til en spændende dag på vores erhvervsskole, hvor I vil få mulighed for at lærer om velfærdsteknologi og dens anvendelse i dagligdagen.
Eleverne vil få et indblik i relevante verdensmål, når man arbejder med mennesker med et handicap - så her kobles velfærdsteknologi og verdensmål sammen.
Oplev grænselandets historie på grænsestien
Dyk ned i det dansk-tyske forhold i perioden fra 1864 og helt op til i dag, og gør brug af Grænsesti-skole.dk - et undervisningsmateriale, der indeholder tematiserede kildepakker, dilemmaer og opgaver til en cykel- eller gåtur i området langs den gamle grænse ved Vester Vedsted. Historien er fortalt ud fra en sydvestjysk vinkel, hvor lokalhistoriske kilder inddrages til belysning af den store historie.