Billeder, der fortæller historier

Hvem eller hvad ses på billedet? Hvad sker der på billedet? Hvem har malet det? Hvornår er det malet, og hvad skete der mon i Danmark og ude i verden i den periode?

Vi ser på udvalgte værker, der hver især har deres helt egen historie, som vi i fællesskab skal dykke ned i. 

Eleverne bliver aktiveret med små opgaver undervejs i rundvisningen.

Grønne Affaldshelte

Bliv en grøn affaldshelt 
Lær affaldssortering i praksis for 4. klasser i Esbjerg kommune. 

Giv dine elever en engagerende og lærerig oplevelse, hvor de lærer at gøre en forskel for miljøet gennem korrekt affaldssortering. Verdensmålshuset Genin og Esbjerg Kommune præsenterer "Grønne Affaldshelte" – et undervisningsforløb, hvor eleverne får praktisk og teoretisk indsigt i, hvorfor affaldssortering er vigtig, og hvordan man gør det rigtigt.

Street Håndbold i skolen - workshop

Bramming IF Håndbold tilbyder Street Håndbold i skolen for sjov workshop. 

(I samarbejde med Street Handball Denmark)

Vi starter op med let opvarmning, leg, kaste, gribe, grine, løbe, hoppe osv.

Street Håndbold kan spilles af alle på tværs af køn, alder og med fair playregler. 

Der spilles fair uden fysisk kontakt. Det er ikke tilladt at røre eller tackle hinanden.

Virksomhedsbesøg hos Uldalls Jernstøberi A/S

Oplev støberikunsten på nært hold hos Uldalls Jernstøberi A/S i Vejen!

Om virksomheden: Uldalls Jernstøberi A/S blev grundlagt i 1944 og er gennem årene udbygget og moderniseret til i dag at fremstå som et moderne og fleksibelt støberi. Uldalls Jernstøberi A/S er en førende virksomhed inden for støbning af jern produkter. Beliggende i Vejen, kombinerer vi traditionelt håndværk med moderne teknologi for at skabe kvalitetsprodukter til forskellige industrier, herunder marine, energi og landbrug.

Biodiversitet og natursyn i Guldager Plantage

Gennem arbejde i felten undersøger klassen gruppevis forskellige biotoper som eg-, bøg- gran- og blandingsskov. Vi kigger også på nøgleelementer som tilgængeligt vand og mulighed for skygge – og får på den måde indtryk af leveforholdene for planter og dyr. Dernæst undersøger vi dyrelivet ved indsamling af smådyr. Den efterfølgende evaluering giver et samlet billede af lokalitetens tilstand, og vi får en snak om biodiversiteten ud fra artsrigdom, genetisk diversitet, funktionel diversitet og økosystemers diversitet.

Skræddersyede forløb

På Esbjerg Byhistoriske Arkiv tilbyder vi skræddersyede forløb, der tilpasses jeres årsplaner og pædagogiske mål.

Forløbene kan fokusere på emner som lokalhistorie, historiske kilder, bestemte perioder og begivenheder, arkivarbejde samt bygninger og steder i Esbjerg. Børnene bliver altid inddraget i praktiske aktiviteter, hvor de blandt andet kan arbejde med originale dokumenter og historiske kilder. Vores mål er at skabe en engagerende og lærerig oplevelse, der giver eleverne en hands-on og levende forståelse af historien.

Virksomhedsbesøg hos Carl W. Reis A/S

Kom til et spændende Virksomhedsbesøg hos Carl W. Reis A/S i Esbjerg!

Oplev VVS-branchen på nært hold!

Vi inviterer folkeskolens elever fra 4.-6. klasse til et spændende virksomhedsbesøg hos Carl W. Reis A/S i Esbjerg. Dette besøg giver de unge en unik mulighed for at få indsigt i VVS-branchen og opleve, hvordan en moderne VVS-virksomhed fungerer.

Hvad kan eleverne forvente?

Virksomhedsbesøg, BETECH

Få et spændende indblik i en international industrivirksomhed! 🏭

Tag med på opdagelse hos Betech A/S med din klasse! 

Giv dine elever en unik mulighed for at opleve en moderne industrivirksomhed indefra. Med 70 medarbejdere og specialisering i gummi og polymere materialer er Betech A/S et perfekt eksempel på, hvordan dansk industri arbejder globalt. Fra kvalitetskontrol til avanceret maskinteknik får eleverne et bredt indblik i forskellige karriereveje.

Hvad fremstiller Betech?