Smådyr i skovbunden

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Tag med naturvejlederen på jagt efter nogle af skovens mindste dyr. 

Ved Smådyrsrummet i Guldager Plantage introduceres de forskellige hjælpemidler, vi bruger, når der skal fanges dyr, bl.a. insektsold, bestemmelsesdug og tovejsluppe.

Eleverne skal gruppevis fange og sortere dyrene, hvorefter vi snakker om deres levevis. 

Vi kan observere og tegne dyrene og blive klogere på deres levevis gennem bevægelse og leg.

For 3.-6. klasse: Vi arbejder også med nedbrydning i naturen, herunder nedbrydnings– og græsningsfødekæder.

Frøspredning

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

I dette forløb kigger vi på planternes evne til at sprede deres frø. Forløbet foregår primært ude, men vi starter inde med at tage udgangspunkt i elevernes forhåndsviden, give dem ny viden og udlevere undersøgelsesark.

Eleverne skal dernæst på jagt efter frø og frugter ude. Når de har fundet forskellige slags, sorterer de efter, hvordan de tror, frøene bliver spredt. De afrunder øvelsen med at formidle deres viden.