Cricket (1.-10. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Esbjerg Cricketklub tilbyder cricketforløb til skoleklasser eller SFO/klub. 

Klubben har tilknyttet en træner fra Sydafrika, som sammen med klubben rigtig gerne vil vise, hvad den fantastiske sport kan. 

Ideelt set bookes forløb af 3-5 gange af cirka en times varighed. Besøg kan enten være i klubben og/eller på skolen.

De enkelte besøgsgange vil indeholde lidt baggrundsviden, tekniske øvelser, leg og spil, og de vil tilpasses til aldersgruppen.

Bramming Klatre Klub (0.-10. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Vi tilbyder en række sjove og udfordrende oplevelser, hvor balance, styrke, koncentration og mod sættes i spil, når deltagerne skal prøve at klatre på den 9 meter høje væg i seler, eller på den 4,5 meter høje bouldervæg uden seler men med en tyk madras under, så man ikke slår sig, hvis man falder ned.

Deltagerne skal møde op i træningstøj og med rene indendørs sko, så sørger vi for resten.

Bordtennis i Hjerting IF (1.-7. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Hjerting IF - Bordtennis indgår i samarbejdet Vadehavsbordtennis med Esbjerg Bord-Tennis Klub, SGI Bordtennis om rekruttering og træning af ungdommen og trækker på trænere fra disse klubber.

Vi tilbyder skolerne introduktion til bordtennis for deres elever fra 1. - 7. klasse i vores lækre lokaler i skoletiden typisk indenfor tidsrummet kl. 11-14. Vi forestiller os 2-3 gange med maksimalt ca. 20-25 elever i ca. 1½ time pr. gang.

Bordtennis er den boldsport, hvor bolden kan skrue mest, hvilket vil blive demonstreret.

Amerikansk fodbold (6.-10. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Kom ud og prøv en sport hvor der er plads til alle. Alle kommer i udstyr (hjelm, panser og footballtrøje) og får lov til både at gribe den ovale bold og takle vores dummies.

Vi anbefaler at man kommer ud en dag i 2-3 timer og får en oplevelse af den Amerikanske sport der favner bredt.

Der kan også være mulighed for at klubben efter aftale kommer ud på skolen.

NB. Det forventes naturligvis, at lærerne/skolens personale deltager aktivt og hjælper til med at sætte de pædagogiske rammer, så foreningens instruktører kan koncentrere sig om aktiviteterne.

Skræddersyede forløb

Vil I gerne have et længere forløb i et af vores fag; dans, teater, billedkunst eller musik? 

Ønsker I en kompagnonlærerordning? 

En særlig tværfaglig vinkel? 

Vil I have efteruddannelse ud til jer? 

Mangler I et ganske særligt forløb? 

Så henvend jer til Kulturskolen. Vi skræddersyr gerne.  Både korte og længere forløb. 

Genbrugs Kunst/ Materialesæt udfordring

Dette spændende forløb giver eleverne mulighed for ikke kun at udtrykke sig i rumlige billeder og opnå færdigheder i skulpturfremstilling, men viser også en fantastisk måde at anvende genbrugsmaterialer samt lære hvordan man skaber kunst ud af disse materialer. Efter præsentation af relevante kunstnere og kunstværker, vil eleverne afprøve forskellige udtryksformer gennem en række praktiske udfordringer for at styrke deres fantasi samt udvikle og realisere deres ideer.

Ondskab - fødes nogle mennesker som onde?

Ondskab - fødes nogle mennesker som onde individer, eller er det miljøet, der gør dem onde?

Hvorfor opstår der ofte konflikter mellem forskellige grupper, hvorfor mobber man, og hvorfor er det i nogle situationer svært at gå imod strømmen?

Temadagen giver eleverne et indblik i, hvordan man arbejder i psykologifaget. Her fokuseres på hvordan menneskelige onde handlinger kan forstås.