
Esbjerg Cricketklub tilbyder cricketforløb til skoleklasser eller SFO/klub.
Klubben har tilknyttet en træner fra Sydafrika, som sammen med klubben rigtig gerne vil vise, hvad den fantastiske sport kan.
Ideelt set bookes forløb af 3-5 gange af cirka en times varighed. Besøg kan enten være i klubben og/eller på skolen.
De enkelte besøgsgange vil indeholde lidt baggrundsviden, tekniske øvelser, leg og spil, og de vil tilpasses til aldersgruppen.
Der vil selvfølgelig være en eller flere instruktører fra klubben, men lærere/pædagoger, som følger klassen, vil også skulle agere hjælpere.
Nærmere detaljer vedrørende indhold og forløb kan aftales nærmere ved booking.
NB. Det forventes naturligvis, at lærerne/skolens personale deltager aktivt og hjælper til med at sætte de pædagogiske rammer, så foreningens instruktører kan koncentrere sig om aktiviteterne.
At eleverne opnår kendskab til alsidig idrætskultur og udvikler lyst til bevægelse.
At eleverne kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab.
Forslag til tekst til forældrebesked på Aula:
Kære alle
For at introducere kommunens skoleelever til alsidige idræts- og foreningstilbud, samarbejder Esbjerg Kommune med idrætsforeninger omkring den åbne skole.
Vi er så heldige, at indsæt klasse skal på/får foreningsbesøg hos/af Esbjerg Cricket Klub den indsæt datoer og tidspunkter.
Indsæt evt. information omkring transport og lignende.
Ønsker I at vide mere om foreningens træningstidspunkter, information om tilmelding og lignende, kan I finde foreningens hjemmeside på: https://cricket.dk/klub/esbjerg-cricket-klub-vestjyden/
For enden af vejen (ved siden af ishockeyhal 2)
Gerne minimum en time pr. besøg
Forespørgsel på: skolecricket@esbjergcricket.dk