Robotter og produktion, besøg Vestfrost
Er du matematik og fysik/kemi lærer og vil gerne vise dine elever, hvordan fagene bruges i den virkelige verden?
Prøv undervisningsforløbet ”Robotter, automatisering og effektivproduktion”, hvor eleverne får et spændende indblik i, hvordan danske produktionsvirksomheder revolutionerer deres arbejde med robotter og automatisering. Eleverne bliver introduceret til avanceret robotteknologi, analyserer produktionsprocesser og får en dybere forståelse af de udfordringer og muligheder, som automatisering bringer.
Hverdagens elektronik
Hvad er der egentlig inde i alle de elektroniske "dimser", som vi bruger hver dag?
Vi anvender elektronik til mange af hverdagens gøremål, men hvordan virker nogle af de komponenter, som vi bruger egentlig?
Hvad er en diode og en transistor? Hvordan virker de, og hvordan er de forskellige fra en almindelig resistor (modstand)?
Biodiversitet
Hvordan giver vi naturen plads igen?
Kun 2,3 % af dansk jord er i dag beskyttet natur, resten bruges til landbrug, skovbrug, beboelse og veje. Konsekvenserne er, at levesteder for vilde planter, dyr, svampe osv. er forsvundet, og at disse organismer derfor bliver truede og uddør. Danmark skraber bunden med hensyn til biodiversitet. EU har en målsætning om, at der skal være 30% beskyttet natur i 2030.
Solen vores nærmeste stjerne
Hvordan kan vi afsløre solens hemmeligheder på en enkelt dag?
Solen er det himmellegeme, der har størst betydning for os.
Uden Solen ville der ikke være basis for liv på Jorden, og det er på godt
og ondt Solen, der bestemmer mange af vores livsvilkår.
Men hvordan er Solen dannet, og hvordan ender den sit "liv"?
Hvilken betydning har Solen for vores nuværende og fremtidige klima?
Hvad kan man få af oplysninger om Solen ved at observere den?
Hvordan er Solen sammenlignet med andre stjerner?
Parti-Battle
Synspunkter og politiske beslutninger i parti-battle.
Dagen giver eleverne en grundlæggende viden om, hvordan politiske beslutningsprocesser forløber, og hvilke synspunkter der er på politiske
emner. Dette anskues ud fra forskellige teoretiske tilgange, der bygger op til gennemførelsen af et rollespil, hvor eleverne gennemspiller en konkret politisk beslutningsproces.
Som en del af rollespillet skal eleverne holde taler med afsæt i retorikkens appelformer og discipliner samt argumentets bestanddele og argumentkneb.
Ulve i Danmark
BIODIVERSITET I DANMARK
Kom og lær mere om ulven og dens naturlige levevis!
Lav matematiske modeller over antallet af ulve og bliv bedre til at argumentere i debatten om ulve.
Dagen vil medvirke til, at eleverne får et nuanceret og fagligt grundlag for at kunne deltage i debatten om ulve i Danmark.
I biologi vil eleverne arbejde med ulves levevis og de vil få indblik i ulves betydning for biodiversitet.
Verdensmålene i mit og andres liv
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling!
Formålet med denne workshop er at give eleverne en indsigt i, hvad bæredygtighed er, og hvordan vi i Danmark via vores livsstil kan medvirke
til en bæredygtig udvikling.
Det er ikke ligegyldigt, om vi køber frugt og grønt fra Danmark eller tropiske lande, om vi køber en ny mobil hvert år, eller om vi køber genbrugstøj fremfor nyproduceret tøj.
Innovation Camp
Innovation i praksis
En dag med oplæg om innovative teknikker, energizer-øvelser og praktisk arbejde i teams med henblik på innovative løsninger på den konkrete case.
"Hvordan kan din gode idé blive til en succes, så du kan leve af det?
Formålet med ”Innovation Camp’en” er at motivere deltagerne til selvstændighed og kreativitet i innovative projekter
Undgå luksusfælden
Ryg ikke i luksusfælden!
Dagen giver deltagerne en grundlæggende viden om betydningen af at have en sund privatøkonomi. Eleverne oplever, hvordan matematik kan anvendes praktisk i hverdagen.
Dagen veksler mellem oplæg og praktiske øvelser i og omkring privatøkonomiske emner for eksempel budget, skat, renter, kontoformer, investeringer, lån, afskrivning osv.
Håndværk i jernalderen
I jernalderen var håndværk en integreret del af dagligdagen. Mennesker i denne periode fremstillede selv de redskaber og værktøjer, som de havde brug for i deres hverdag.
I dette forløb får eleverne kendskab til nogle af de teknikker og værktøjer, som hørte det enkelte håndværk til. Her oplever eleverne sig selv som en del af en skabende arbejdsproces ved selv at prøve det af og på den måde få en bedre forståelse af livet og håndværk på dette tidspunkt.