Levende fortælling på biblioteket

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med den ældgamle kunstform mundtlig historiefortælling. Bibliotekets egen historiefortæller vil med indlevelse og dramatiske virkemidler fortælle kortere historier. Historierne vil være en blanding af eventyr, nyere børnehistorier og fortællerens egne fortællinger. Indholdet bliver tilpasset aldersgruppen.

Romanjagt

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Vil du sætte fokus på litteratur og læsning i udskolingen? Så kom med på jagt efter den gode læseoplevelse! På en romanjagt skabes rammerne for, at alle elever kan få en god læseoplevelse gennem deres eget læselandskab, booktalk og selvvalgt litteratur.

Forløbet er udarbejdet af Kristiane Hauer og hentet fra Læsesporet.

Sæt krop på kunsten

Navn
Esbjerg Kunstmuseum

Eleverne skal arbejde kropsligt med kunstværker. I øvelserne skal eleverne samarbejde, bruge forestillingsevnen og arbejde med mimik, drama og kropssprog.

Materialet kan bruges på egen hånd i hele museets åbningstid.

 

Materialet er i udgangspunktet udviklet i samarbejde med en 2. klasse på Boldesager Skole, men kan tilpasses og benyttes på mange klassetrin.

Jeg ser / jeg tænker

Navn
Esbjerg Kunstmuseum

Eleverne skal arbejde med ord og billeder, og med en enkel metode opbygge små digte til kunstværker.

 

Materialet er i udgangspunktet udviklet sammen med en 2. klasse fra Boldesager Skole, men kan bruges på mange klassetrin.

MIT MUSEUM

Navn
Esbjerg Kunstmuseum

Mit Museum er et tilbud fra Esbjerg Kunstmuseum, hvor I får mulighed for at skabe jeres egne billeder i digitalt samarbejde med professionelle kunstnere.  

I Mit Museum har udstillingsaktuelle kunstnere og kunstnere, der er repræsenterede i museets samling, udviklet multiples direkte til platformen Mit Museum på museets hjemmeside. 

En fiskerfamilie

Navn
Fiskeri- og Søfartsmuseet

Hvordan har det været at vokse op i en fiskerfamilie i 1940’ernes Esbjerg? Og hvad vil det overhovedet sige at være fisker på dette tidspunkt?

Med udgangspunkt i genkendelige fænomener såsom familie, opvækst og fiskeri, møder klassen Anna og hendes fiskerfamilie. 

I forskellige aktiviteter udforsker eleverne familiens liv og bliver klogere på Esbjergs ikoniske kutterfiskeri, kvotefangst, havets geografi, tidens levevilkår og 
fiskernes hemmelige kodesprog. 

Kompetenceløfte til skolepædagoger

Kompetenceløfte til skolepædagoger i det kreative og kunstneriske område

Drømmer du om at kunne spille et instrument med børnene eller at styrke dine kompetencer inden for andre kreative områder? En ny pulje giver medlemmer af BUPL mulighed for at tilegne sig disse færdigheder via skræddersyede forløb. 

Det vil sige at eks. dagtilbud og SFO’er kan søge midler til, at Kulturskolen laver forskellige tilbud, hvor opkvalificering af det pædagogiske personale er målet. 

Romantikken

Navn
Ribe Kunstmuseum

Bliv klogere på Romantikken.
 

Ribe Kunstmuseum er hjemsted for en række værker, der kredser om 'Romantikken' og 'Guldalderen'. 

Rundvisningen vil tage udgangspunkt i tidens portrætter og landskabsmotiver, og der vil være fokus på begreber som 'nationalromatik', 'biedermeier' og 'naturromantik' 

 

 

Det moderne gennembrud

Navn
Ribe Kunstmuseum

Bliv klogere på 'Det moderne gennembrud' i kunstens verden. 

Ribe Kunstmuseum er hjemsted for en række værker, der kredser om 'Det moderne gennembrud'. Værkerne er kendetegnet ved, at personerne og miljøet er skildret på en genkendelig og virkelighedsnær måde.