Tværfaglig dramapædagogik

Lær hvordan du kan bruge æstetiske læreprocesser i alle skolens fag. Ikke kun som underholdning, men som understøttelse af dit faglige arbejde i klassen. 

Kurset kan foregå på jeres egen skole, men er bedst i teatersalen på Kulturskolen. I skal samle minimum 10 lærere for oprettelse af kursus. 

Kontakt

Skræddersyede forløb

Vil I gerne have et længere forløb i et af vores fag; dans, teater, billedkunst eller musik? 

Ønsker I en kompagnonlærerordning? 

En særlig tværfaglig vinkel? 

Vil I have efteruddannelse ud til jer? 

Mangler I et ganske særligt forløb? 

Så henvend jer til Kulturskolen. Vi skræddersyr gerne.  Både korte og længere forløb. 

Rollespil

Få hjælp til at inddrage rollespil og dramatiseringer i danskundervisning. Når elever påtager sig en rolle, lærer de at forstå sig selv og andre på nye måder. Rollespil eller rollelege kan være en vigtig vej til at tale om svære ting, men de kan også bruge i arbejdet med at udvikle elevernes evne til at fortolke tekster eller til at udvikle deres metasproglige bevidsthed.

Politiske rævekager, spin og kongemord

Politiske rævekager, spin og kongemord - et spil om den politiske magt.

Hvordan sparer man 100 millioner på budgetterne, når det næste folketingsvalg lurer om hjørnet?

Hvordan overtaler man andre politiske partier til at indgå alliancer, og er det en god ide altid at starte en politisk tale med: ”kære politiske venner”? 

På denne temadag får eleverne en grundlæggende viden om de politiske ideologier og politiske partier i Danmark, såvel som eleverne stifter bekendtskab med de politiske beslutningsprocesser. 

En god start i skolen - kortere forløb

I dette forløb vil en dramalærer hen over 1 - 3 uger sammen med klasselæreren eller børnehavepædagogen arbejde med at etablere en god start for de nye elever ved hjælp af dramaøvelser- og aktiviteter, som bygger på leg, fantasi og indlevelse. Målet med forløbet er at skabe tryghed og tillidsfulde relationer, som eleverne kan bygge deres skolegang på.

Ondskab - fødes nogle mennesker som onde?

Ondskab - fødes nogle mennesker som onde individer, eller er det miljøet, der gør dem onde?

Hvorfor opstår der ofte konflikter mellem forskellige grupper, hvorfor mobber man, og hvorfor er det i nogle situationer svært at gå imod strømmen?

Temadagen giver eleverne et indblik i, hvordan man arbejder i psykologifaget. Her fokuseres på hvordan menneskelige onde handlinger kan forstås.