Ved hjælp af enkelte naturvidenskabelige arbejdsmetoder skal eleverne undersøge planter i forskellige biotoper som eng, skov, hede og strandeng.
Eleverne skal i grupper undersøge og beskrive forskellige planters levesteder ud fra iagttagelser, feltnotater og naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder. Med iagttagelsestegning, indslagslupper og stereolup undersøges skovens, hedens, strandengens og strandens karakteristiske planter med fokus på planternes tilpasning til de fx våde, tørre og saltpåvirkede levesteder. Med flora og lup iagttager eleverne plantens forskellige dele som støvblade, støvfang og frøanlæg.
Ved hjælp af mikroskoper kan vi undersøge planterne med fokus på specialiserede celler som grønkorn og spalteåbninger.
Hvis I ønsker det, kan vi kan samle nogle af de spiselige vilde planter, og dagen kan afrundes med at bage urtebrød i vores stenovn.
I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:
Natur/Teknologi
Efter 4. klasse
Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger.
Perspektivering: Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster.
Kommunikation: Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger.
Efter 6. klasse
Undersøgelse: Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse.
Kommunikation: Eleven kan kommunikere om natur og teknologi.
Biologi
Efter 9. klasse
Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi.
Perspektivering: Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.
Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi.
MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.
Eleverne kan arbejde med iagttagelsestegning. Find planter i jeres lokalområde. Eleverne tegner den samme plante/plantedel mindst tre gange. Iagttagelsestegningen skal give anledning til, at den enkelte elev stiller enkelte undrende spørgsmål til form, funktion og tilpasning.
Find evt. inspiration her.
Arbejd med plantelære om fx blomster og bestøvning. Her kan du læse om, hvad en blomst er, og hvordan blomsterne bliver bestøvet.
Til inspiration har Københavns Universitet et projekt, der hedder Vild Campus, hvor der er udviklet et solidt undervisningsmateriale til undervisere i Natur/teknologi, som fokuserer på den nære natur og de fire almindelige danske naturtyper: Skov, strand, græsland og eng.
Arbejd med elevernes kendskab til planters evolution og tilpasning. Kig på alger, mosser, bregner, nøgenfrøede planter og de højtudviklede dækfrøede planter.
Saml planter i lokalområdet og anvend iagttagelsestegning. Sæt navn på plantedelene. Iagttagelsestegning skal give anledning til at stille enkelte undrende spørgsmål til plantedelenes forskellige form, funktion og tilpasning.
Om efteråret kan der arbejdes med frøspredning. Saml forskellige frø i lokalområdet. Kig på former og anvend iagttagelsestegning. Undersøg formens betydning for frøspredning.
Find inspiration her: Fra frø til træ. Undersøg frøs udvikling og tilpasning.
Der kan arbejdes med planter og klimatilpasning med afsæt i viden om planters tilpasning til land og vand. Find inspiration her.
MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.
Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.