Maritim dag på Esbjerg Havn med Fulton Energi

Navn
Erhvervsplaymaker praktik

🚢 Tag klassen med ombord på det tidligere hjemmeværnsfartøj ’Fulton Energi’ i Esbjerg!
Her får I en fornemmelse for Esbjergs blå nerve – Søfarten og Havnen ⚓🌊

👨‍👩‍👧‍👦 Eleverne deltager i maritime aktiviteter, hvor hænderne aktiveres 👐 og samarbejde er nødvendigt 🤝 – som det altid er tilfældet på et skib.
👷‍♂️👩‍✈️ Besætningen på ’Fulton Energi’ sætter rammerne og instruerer i aktiviteterne.

Kend DIN vandforsyning

Navn
DIN Skoletjeneste

Eleverne kommer på en "rejse" gennem vandets menneskeskabte kredsløb, hvor de leger vand. Som vand kommer de fra boring til vandværk, videre til huset og herfra til renseanlægget og slutteligt udledes de igen i naturen. Rejsen er delt op i fem stationer, hvor vi snakker sammen ud fra en illustration, som også støttes op af modeller og forsøg. Der er tænkt bevægelse og leg ind i besøget.

Kom og køb

Navn
Museet Ribes Vikinger

I Vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produktet og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund. På markedspladsen mødtes købere og sælgere fra mange lande, kulturer og trosretninger. På trods af det og på tværs af sprogbarriere og forskellig valuta, udvekslede datidens mennesker mange varer. 

Fotosafari i Ribe

Navn
Ribe Kunstmuseum

Ribe Kunstmuseum inviterer fotointeresserede elever og lærere til en gåtur gennem Ribes fotografi-venlige gader. 

Her fotograferer vi motiver i byens rum og lærer ved praktiske øvelser om detaljernes magt, om vinkler og billedopbygning. Omviseren giver tips til at skabe levende og gode billeder. Undervejs fortælles der om udvalgte seværdigheder i byen.

Husk kamera/telefon og tøj til at klare et udendørsbesøg.

Driftsskoven – et arbejde med træer

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

I Driftsskoven er der som udgangspunkt plantet træer fordelt på 32 arter, så vi har et godt udgangspunkt for læring om træer – og træernes indvandring efter istiden! Afhængig af årstiden arbejder vi med såning, stiklinger, tilpasning, fotosyntese, kendetegn mm.

Hvis forløbet løber over flere dage/år, kommer vi bl.a. omkring træernes livscyklus, nedbrydning og meget andet. 

Vi sammenstrikker et forløb, der kan inddrage indsamling af frø i efteråret – og senere udplantning, men vi tager altid udgangspunkt i årstiden. I bedes derfor kontakte os i fornuftig tid.

Biodiversitet og natursyn i Guldager Plantage

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Gennem arbejde i felten undersøger klassen gruppevis forskellige biotoper som eg-, bøg- gran- og blandingsskov. Vi kigger også på nøgleelementer som tilgængeligt vand og mulighed for skygge – og får på den måde indtryk af leveforholdene for planter og dyr. Dernæst undersøger vi dyrelivet ved indsamling af smådyr. Den efterfølgende evaluering giver et samlet billede af lokalitetens tilstand, og vi får en snak om biodiversiteten ud fra artsrigdom, genetisk diversitet, funktionel diversitet og økosystemers diversitet.

Musenes anatomi

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Vi placerer musefælder til fangst af levende mus dagen i forvejen, så vi har en chance for at iagttage vilde mus. Med udgangspunkt i de vilde mus og vores tamme husmus dykker vi ned i musenes anatomi efter en tour de force i arter, kendetegn og levevis.

Mus og musebyer

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

På denne dag dykker vi ned i musens farefulde liv. Inden I kommer, sætter naturvejlederne musefælder, der heldigvis fanger musene levende, så vi med lidt held kan iagttage vilde mus. Vi har også tamme mus, så vi kan iagttage deres adfærd, hvis vi ikke har held med fælderne. I naturskolelokalet arbejder vi med forskellige arter af mus og hvordan, vi kan kende forskel på ægte mus og studsmus.