Street Håndbold i skolen - workshop

Navn
Idræt Esbjerg

Bramming IF Håndbold tilbyder Street Håndbold i skolen for sjov workshop. 

(I samarbejde med Street Handball Denmark)

Vi starter op med let opvarmning, leg, kaste, gribe, grine, løbe, hoppe osv.

Street Håndbold kan spilles af alle på tværs af køn, alder og med fair playregler. 

Der spilles fair uden fysisk kontakt. Det er ikke tilladt at røre eller tackle hinanden.

Velfærdsteknologi og verdensmål

Navn
SOSU Esbjerg

Arbejder du som lærer med verdensmål omhandlende sundhed, trivsel eller mindre ulighed?

Har du emner omhandlende handicaps, forskelligheder, sygdom og sundhed?

På SOSU Esbjerg vil vi gerne invitere dig og din klasse til en spændende dag på vores erhvervsskole, hvor I vil få mulighed for at lærer om velfærdsteknologi og dens anvendelse i dagligdagen.

Eleverne vil få et indblik i relevante verdensmål, når man arbejder med mennesker med et handicap - så her kobles velfærdsteknologi og verdensmål sammen.

Skræddersyede forløb på Esbjerg Kunstmuseum

Vores omvisninger og workshops tilrettelægges specielt for den enkelte gruppe i samarbejde med læreren og ud fra klassetrin og særlige ønsker. 

Dialog er kodeordet, når vi har omvisninger på museet. Vi vægter samtalen og lægger kunsten åbent frem for eleverne. 

Har I særlige fag- eller kompetencemål, som I gerne vil have i spil, kan vi sammen finde ud af, hvordan kunsten kan være med til at understøtte disse.

På rejse ind i kunsten

Esbjerg Kunstmuseum har pakket nogle kufferter. De er udviklet til udvalgte værker i museets samling og fyldt med inspiration og ideer til dialog, lyd og bevægelse i forbindelse med værkerne. Kufferterne kan bruges på egen hånd i hele museets åbningstid og fungerer ideelt med grupper på op til ti børn.

Tennis - Esbjerg Tennisklub (1.-10. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Alle klassetrin inviteres indenfor i Tennisklubben, hvor børnene præsenteres for alle facetter af tennisspillet – vi skal øve, prøve og konkurrere. Vi opfordrer til, at hver klasse kommer minimum to gange, så alle børn får en god mulighed for at lære de grundlæggende principper. Træningen kan være både tennis på en traditionel tennisbane, eller på en mindre bane, hvor vi bruger skumbolde.

Aktiviteten kan bookes mandag-torsdag i tidsrummet 08.00-14.00 og kan afvikles i tennisklubben eller på skolen (kræver minimum 4 badmintonbaner)

Squash (5.-10. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Squash er en ketchersport, som har ligheder med badminton og tennis. Men i modsætning til disse spil er modstanderen ikke placeret på den anden side af nettet. Spillerne bevæger sig side om side med hinanden.

Vi har også en Interaktiv squashbane med spil og træningsaktiviteter.

Et forløb af 3 gange vil give en rigtig god ide om, hvad squash er.

NB. Det forventes naturligvis, at lærerne/skolens personale deltager aktivt og hjælper til med at sætte de pædagogiske rammer, så foreningens instruktører kan koncentrere sig om aktiviteterne.

Prøv Ishockey (0.-2. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Prøv Ishockey i samarbejde med Esbjerg Ishockey Klub i perioden fra midt august til slut marts.

Der vil være mulighed at prøve at skøjte og spille ishockey sammen med trænere fra klubben.

Børnene vil have mulighed for at komme i fuldt udstyr og prøve kræfter med spillet - det er vigtigt, at skolen kommer med formålet om at prøve noget andet end bare "friskøjtning".

Der kan bookes både som forløb og som enkeltgange.

Tirsdage i tidsrummet 10-13 er at foretrække, men der skal selvfølgelig tages højde for øvrige bookinger. 

Orienteringsklubben Esbjerg (3.-10.klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Klubben vil gerne med dette tilbud give både lærere og elever et indblik i, hvad er orienteringsløb.

Dette er en sportsgren, som kræver, at man bevæger sig fra A til B og videre til C osv. Hvorledes man løser denne udfordring er op til løberen selv, men klubben vil gerne give et lille indblik i, hvorledes man evt. kunne gøre.

Der tilbydes konkret orienteringsløb foreløbigt på en enkelt dato:

Fredag den 5. september kl. 09.00 til 11.00