Politiske rævekager, spin og kongemord

Politiske rævekager, spin og kongemord - et spil om den politiske magt.

Hvordan sparer man 100 millioner på budgetterne, når det næste folketingsvalg lurer om hjørnet?

Hvordan overtaler man andre politiske partier til at indgå alliancer, og er det en god ide altid at starte en politisk tale med: ”kære politiske venner”? 

På denne temadag får eleverne en grundlæggende viden om de politiske ideologier og politiske partier i Danmark, såvel som eleverne stifter bekendtskab med de politiske beslutningsprocesser. 

Overgangsritualer fra barn til voksen

Overgangsritualer fra barn til voksen i forskellige kulturer - fra giftige myrer til blå mandag.

Religion er en del af den menneskelige natur – eller sagt på en anden måde: alle mennesker i alle kulturer og samfund til alle tider har haft en eller anden form for religion. Men dermed er ikke sagt, at religion er et helt let fænomen at blive klog på. For det første må det indrømmes, at religion er et ord, vi bruger om rigtig mange ting – lige fra Peterskirken i Rom til spøgelsestro blandt inuitter.

Genbrugs Kunst/ Materialesæt udfordring

Dette spændende forløb giver eleverne mulighed for ikke kun at udtrykke sig i rumlige billeder og opnå færdigheder i skulpturfremstilling, men viser også en fantastisk måde at anvende genbrugsmaterialer samt lære hvordan man skaber kunst ud af disse materialer. Efter præsentation af relevante kunstnere og kunstværker, vil eleverne afprøve forskellige udtryksformer gennem en række praktiske udfordringer for at styrke deres fantasi samt udvikle og realisere deres ideer.

Ondskab - fødes nogle mennesker som onde?

Ondskab - fødes nogle mennesker som onde individer, eller er det miljøet, der gør dem onde?

Hvorfor opstår der ofte konflikter mellem forskellige grupper, hvorfor mobber man, og hvorfor er det i nogle situationer svært at gå imod strømmen?

Temadagen giver eleverne et indblik i, hvordan man arbejder i psykologifaget. Her fokuseres på hvordan menneskelige onde handlinger kan forstås. 

Frembring en optisk illusion vha. matematik

Frembring din egen optiske illusion i 3d ved hjælp af matematik.

Ved at betragte rette linjer i et 3-dimensionelt koordinatsystem kan man ved hjælp af skæringspunkter beregne, hvordan en 3D figur kan konstrueres i 2D. Ud fra elevernes forhåndsviden om det 2-dimensionelle koordinatsystem, får de her et indblik i, hvordan emnet kan udvides til det 3-dimensionelle rum. 

Efterfølgende skal denne viden omsættes til praksis, idet eleverne selv skal fremstille optiske illusioner med afsæt i et program i Geogebra, som eleverne selv er med til at skrive. 

Escape Game

Slip kreativiteten løs: Prøv Esbjerg Gymnasiums Naturvidenskabelige Escape Game!

Nu er der mulighed for at prøve Esbjerg Gymnasiums Escape Game. Igennem små opgaver i de naturvidenskabelige fag (biologi, fysik, kemi) skal eleverne finde løsninger, der låser op for næste opgave. Spørgsmålet er om eleverne når frem til løsningen førend tiden er gået.

Bølger og lyd med fysik

Lydbølger – sådan fungerer lyden omkring dig

Lydbølger er svingninger i luften, der bevæger sig som små vibrationer. Når du f.eks. taler, vibrerer dine stemmebånd og skaber lydbølger, der bevæger sig gennem luften til andres ører. Der opfanger trommehinden lydbølgerne og sender signaler til hjernen, så du hører lyden.

Du oplever lydbølger hele tiden i din hverdag:

Det gyldne snit i musikken der hitter

Navn
Rybners STX

På denne temadag vil vi undersøge det matematiske begreb ”Det gyldne snit” også kendt som ”Det guddommelige forhold” og hvordan det bliver anvendt i musikkens verden.

”Det gyldne snit” kan findes overalt i natur, videnskab, arkitektur, design og i kunsten, f.eks. bruges det ofte i billeder, hvor det er det sted, hvor de vigtigste elementer er placeret.