Genanvendelse af presenninger fra vindmøller

Navn
Genin - Verdensmålshuset

Genanvendelse af presenninger til beskyttelse af vindmøllekomponenter

Giv dine elever muligheden for at tage på en spændende rejse ind i vindmøllernes verden og hjælp Siemens Gamesa med at løse en vigtig opgave.

Hvordan kan affald forvandles til nye muligheder? Det spørgsmål stiller Siemens Gamesa i samarbejde med Verdensmålshuset Genin. I dette forløb inviteres eleverne til at udvikle idéer og løsninger, der kan give nyt liv til de presenninger, som i dag ender som affald efter brug i vindindustrien.

Fremtidens bæredygtige fond

Navn
Genin - Verdensmålshuset

Fremtidens Bæredygtige Fond

Giv dine elever mulighed for at skabe forandring gennem økonomisk innovation og samfundsengagement. 

Sammen med Claus Sørensen Gruppen og Verdensmålshuset Genin inviteres eleverne til at designe deres helt egen fond med bæredygtige ambitioner og lokal forankring. 
 

Casen udbydes både til mellemtrinnet og udskolingen, vi sørger for at tilpasse niveau. 

Fra Raketter til Grøn Energi

Navn
Aalborg Universitet Esbjerg, Energy

Er du klar til at give dine elever en dag, hvor teknologi, science og innovation smelter sammen?

I samarbejde med EuroSpaceport og Aalborg Universitet Esbjerg inviterer vi jer med på en inspirerende rejse fra raketter til grøn energi. Eleverne får mulighed for at opleve, hvordan visionen om en dansk rumhavn i Nordsøen tager form, og hvordan Power-to-X-teknologi kan gøre overskydende vindmøllestrøm til flydende brændstof. Det bliver en dag fyldt med teori, praktiske forsøg og udfordrende opgaver, hvor eleverne får lov at arbejde som ingeniører og designere. 

Teater eller dramaworkshop

Mangler I konkrete redskaber til trivsel, retorik, kropssprog, rollespil, så kontakt os for mulighederne. 

 

 Engagerende læringsforløb med kroppen i centrum  

Dramapædagogik styrker faglig, personlig og social udvikling gennem engagerende kropsbårne oplevelser, som tillader eleverne at dygtiggøre sig imens de handler og reflekterer sammen. Vi integrerer også drama i fag som dansk, sprog, historie, matematik eller religion for at gøre læringen mere levende og relevant.  

Skræddersyede forløb

Vil I gerne have et længere forløb i et af vores fag; dans, teater, billedkunst eller musik? 

Ønsker I en kompagnonlærerordning? 

En særlig tværfaglig vinkel? 

Vil I have efteruddannelse ud til jer? 

Mangler I et ganske særligt forløb? 

Så henvend jer til Kulturskolen. Vi skræddersyr gerne.  Både korte og længere forløb. 

Escape Game

Slip kreativiteten løs: Prøv Esbjerg Gymnasiums Naturvidenskabelige Escape Game!

Nu er der mulighed for at prøve Esbjerg Gymnasiums Escape Game. Igennem små opgaver i de naturvidenskabelige fag (biologi, fysik, kemi) skal eleverne finde løsninger, der låser op for næste opgave. Spørgsmålet er om eleverne når frem til løsningen førend tiden er gået.

Havnen som "Blå Oase"

Navn
Genin - Verdensmålshuset

Gør dine elever til biodiversitets-konsulenter for Esbjerg Havn!
 

Casen udbydes både til mellemtrinnet og udskolingen, vi sørger for at tilpasse niveau. 

Casedetaljer

Titel: Havnen som ”Blå oase”

Virksomhed: Esbjerg Havn

Facilitator: Verdensmålshuset Genin 

Forløbet kan foregå hos os, på skolen eller som en kombination.

Esbjerg Havn er mere end bare kraner, containere og skibe. Havnen er også en del af et unikt og værdifuldt økosystem – Vadehavet.

Gør en aktiv indsats for din lokale natur

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Vil I være med til at gøre en forskel for biodiversiteten i Guldager Plantage? Udstyret som naturplejere drager vi afsted med bl.a. spader, extragatorer og ørnenæb for at hjælpe trængte planter og dyr. Jeres indsats vil på den måde gøre en forskel for naturen og styrke sammenholdet i klassen.

I Guldager Plantage findes biotoper, som trænger til hjælp, da bl.a. lysåbne biotoper er en vigtig naturtype for mange dyr og planter.

Bæredygtig energiforsyning og naturfagsprøven

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Skal klassen arbejde med fællesfaglige fokusområder – herunder den enkeltes og samfundets udledning af stoffer og dermed klima og bæredygtig energiforsyning, så er her et forløb, der prøver at gøre dette komplekse område håndgribeligt.

Under et besøg i Guldager Naturskole laver eleverne forsøg ude og inde med træ som omdrejningspunkt. Dette understøtter elevernes naturfaglige kompetencer. Eleverne laver også deres eget præparat med læbeceller og fremstiller kul. Vi diskuterer efterfølgende træ som bæredygtig ressource.