Besøg et landbrug - gratis bus!
Nu har I muligheden for at besøge et lokalt landbrug med din klasse!
Sydvestjysk Landboforening vil gerne gøre det let for jer at planlægge et besøg hos en landmand i nærheden.
Derfor har I nu mulighed for at booke en af de gratis busser, som de stiller til rådighed hvert år.
De vil gerne have at så mange børn og unge som muligt får muligheden for at se, hvordan hverdagen og arbejdslivet ser ud på en gård.
Alle besøg foregår ved en rundvisning og fortælling fra enten en medarbejder på gården eller selve ejeren.
Peptalk - just do it!
Hvordan bliver du iværksætter!
Hør Allan Schjern fortælle om Iværksætteri og om at være selvstændig med en erhvervsuddannelse.
Allan er ejer og stifter af Den Lille Maler i Esbjerg.
Efter at have afsluttet folkeskolen i Hjerting, tog han på efterskoleophold på Hoven Ungdomsskolen. Det var på Hoven Ungdomsskole, at han for første gang begyndte at drive forretning - slik og cigaretter. Efterfølgende har iværksætter-genet taget ham mange steder...
Hør Allan fortæller om hans ned- og opture i livet.
Besøg af en veteran fra FORSVARET
Hør Veterankoordinator Rene Lenskjold fra Esbjerg Kommune fortælle om sine 25 års aktive tjeneste i forsvaret, hvor der er fokus på aktive valg og fravalg i forbindelse med uddannelses retning.
René startede som værnepligtig, blev konstabel og senere Officer. Har været udsendt flere gange, og har uddannet soldater i samarbejde med Jæger- og Frømandskorpset. Herudover har René været beskæftiget i det civile som jobudviklingskonsulent og sikkerheds rådgiver i Afrika, alt i alt en spændende dannelsesrejse ud i livet.
Besøg af en veteran fra FORSVARET
Hør Veterankoordinator Rene Lenskjold fra Esbjerg Kommune fortælle om sine 25 års aktive tjeneste i forsvaret, hvor der er fokus på aktive valg og fravalg i forbindelse med uddannelses retning.
René startede som værnepligtig, blev konstabel og senere Officer. Har været udsendt flere gange, og har uddannet soldater i samarbejde med Jæger- og Frømandskorpset. Herudover har René været beskæftiget i det civile som jobudviklingskonsulent og sikkerheds rådgiver i Afrika, alt i alt en spændende dannelsesrejse ud i livet.
Skydning - Gørding-Vejrup Skyttekreds
Baneskydning med luftgevær
Mandag eller tirsdag
Nybyggerbyen Esbjerg - BondeBisseBorger
Tag med på en spændende byvandring gennem Esbjergs tidligste historie og få indblik i, hvordan byen blev til og udviklede sig til det Esbjerg, vi kender i dag.
Vi starter på Esbjerg Byhistoriske Arkiv, hvor eleverne arbejder i grupper med autentiske, originale kilder. Hver gruppe undersøger et specifikt sted i byen og finder oplysninger om stedets betydning og historie. Resultaterne bliver præsenteret for de andre deltagere under selve byvandringen, så eleverne selv bliver aktive fortællere i historien.
Skæbner i skyggen
Troens gade
I Esbjergs første byplan var der ikke afsat plads til kirkebygninger. I de første år var Jerne Kirke byens sognekirke, og det blev anset for tilstrækkeligt. Men med Esbjergs hastige vækst opstod der hurtigt pladsproblemer, og forskellige trosretninger ønskede deres egne bygninger til religiøse formål. Flere af disse samledes omkring Kirkegade, hvor byens første kirkegård også blev anlagt – det område, vi i dag kender som I.C. Møllerparken.
Mød Esbjergs pionerer
Dette forløb foregår som en byvandring i I.C. Møllerparken, hvor gravstenene fortæller historien om nogle af de personer, der var med til at forme Esbjerg som by.
Hver gravsten rummer en fortælling – ikke kun om, hvor de afdøde kom fra, men også om de relationer, der bandt dem sammen. Gravstenenes placering på den gamle kirkegård afslører spændende detaljer om, hvem der stod hinanden nær, og hvem der måske havde mere komplekse samarbejder.
Besættelsestidens Esbjerg
Tag med på en rejse tilbage til besættelsestidens Esbjerg, hvor krigen satte sit præg på både byens gader og dens indbyggere. Under 2. Verdenskrig var Esbjerg en strategisk nøgleby med hele 10.000 tyske soldater stationeret blandt byens 35.000 indbyggere. Denne massive tilstedeværelse skabte et samfund fyldt med svære valg, hvor modstandsbevægelsen, borgerne og besættelsesmagten konstant stødte sammen.