Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Indsendt af Esbjerg Byarkiv den
Varighed
2.50
Billede
Materialer
Visning på kort
Vis udbyderadresse

Skæbner i Skyggen: Syfilis, Tyveri, Ung Enkefrue, Uartig og Sabotør - Dyk ned i Esbjergs hemmelighedsfulde børnesager fra 1930'erne og 40'erne

I dette undervisningsforløb inviterer vi elever til at udforske nogle spændende livshistorier, som er gemt bag de kommunale børnesager. Vi åbner dørene til arkivet og dykker ned i fem forskellige sager fra Esbjergs historie. Vi lover en spændende og unik udforskning af fortiden fra en helt ny vinkel. Er du klar til at gå på opdagelse i historiens skatkammer?

Eleverne får mulighed for at undersøge ægte dokumenter og skabe fortællinger om almindelige mennesker gennem originale kilder. Gennem arbejdet med de fem hovedpersoner får eleverne indsigt i, hvordan historien har formet både samfundet og de enkelte menneskers liv. Formålet er ikke blot at forstå historien, men også at reflektere over, hvordan den stadig præger vores nutid og fremtid. 

I grupper vil eleverne arbejde med autentiske dokumenter og dykke ned i emner som gamle normer og værdier, sygdomme og epidemier samt de svære tider under 30'ernes depression og 40'ernes besættelse. 

Forløbet afsluttes med en kreativ præsentation, hvor eleverne deler deres opdagelser og perspektiver på de fem skæbner.

Emneområde
Gratis
Ja
Forløbstype
Overordnet målgruppe
Hele året
Ja
Email
myrthue@esbjerg.dk
Tlf.nr.
76168100
Pris
Enhed
Ansøgningsknap
Søg om refusion af forløbet
Formål

I forløbet arbejdes med følgende kompetenceområder og -mål:

Historie

Efter 6. klasse

Kronologi og sammenhænge: Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske periode

Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden.

Historiebrug: Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.

Efter 9. klasse

Kronologi og sammenhæng: Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.

Kildearbejde: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.

Historiebrug: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

 

MYRTHUEs formidlingstilbud og virkelighedsnære læringsmiljøer benytter arbejdsmetoder og rammer, der skaber oplevelser med plads til fordybelse og virkelyst og danner grobund for livsvarige stemningserindringer.

Aktiviteter

Eleverne arbejder i mindre grupper med hver deres skæbne (og kildepakke), som de skal udforske og bringe til livs gennem en kreativ fremlæggelse for resten af klassen til sidst i forløbet.

Forberedelse

Hvad er en historisk kilde? – Inden besøget på arkivet kan klassen tage en snak om, hvad historiske kilder egentlig er. Hvem bestemmer, hvad der bliver gemt? Og hvad kan vi egentlig lære af gamle papirer og støvede mapper?

Tidsperioden: 1930’erne og 40’erne – Man behøver ikke være ekspert i perioden for at være med, men hvis klassen allerede har snakket om depressionen i 1930’erne eller 2. verdenskrig, kan det give et godt baggrundstæppe for at forstå de skæbner, vi dykker ned i.

Forventninger til arbejdet – Vi skal dykke ned i rigtige historier fra virkeligheden – lidt ligesom i Forsvundne Arvinger eller Fortidens Hemmeligheder! Kender I de programmer? Her bruger man gamle arkiver til at finde frem til mennesker og deres skæbner.

Hvad betyder de der ord egentlig? – Syfilis, enkefrue, uartig og sabotør… nogle af dem lyder lidt alvorlige, andre mest sjove. Men hvad betød de i datidens samfund? Vi tager en snak om ordene, inden vi går på jagt i historien!

Etiske overvejelser – eller: Hvordan snager man pænt? – Vi kommer til at læse om rigtige mennesker. Hvordan ville I have det, hvis nogen sad og læste jeres gamle beskeder om 100 år? Hvordan arbejder vi med fortiden med respekt – men også med nysgerrighed?

Beskrivelse til pris

MYRTHUEs forløb er kun for folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Beskrivelse af tilmeldingsproceduren

Send en mail eller ring til Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.

Vis ikke på profil
Afbrudt
Antal
28
Skjul kontaktformular
Afbrudt
Hvem kan få tilskud
Kommunale institutioner