Kom og køb
I Vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produktet og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund. På markedspladsen mødtes købere og sælgere fra mange lande, kulturer og trosretninger. På trods af det og på tværs af sprogbarriere og forskellig valuta, udvekslede datidens mennesker mange varer.
Skriv afladsbreve
Når pengene i kisten klinger, straks sjælen af Skærsilden springer
Lad eleverne få et indblik i og forståelse for, hvad afladstanken var og kirken som magtorgan. Iført munkekutte prøver eleverne kræfter med at skrive med pen og blæk, og måske er der nogen, der opnår aflad. Aktiviteten kan kombineres med en rundvisning i middelalderudstillingen på Museet Ribes Vikinger.
En fiskerfamilie
Hvordan har det været at vokse op i en fiskerfamilie i 1940’ernes Esbjerg? Og hvad vil det overhovedet sige at være fisker på dette tidspunkt?
Med udgangspunkt i genkendelige fænomener såsom familie, opvækst og fiskeri, møder klassen Anna og hendes fiskerfamilie.
I forskellige aktiviteter udforsker eleverne familiens liv og bliver klogere på Esbjergs ikoniske kutterfiskeri, kvotefangst, havets geografi, tidens levevilkår og
fiskernes hemmelige kodesprog.
Kompetenceløfte til skolepædagoger
Kompetenceløfte til skolepædagoger i det kreative og kunstneriske område
Drømmer du om at kunne spille et instrument med børnene eller at styrke dine kompetencer inden for andre kreative områder? En ny pulje giver medlemmer af BUPL mulighed for at tilegne sig disse færdigheder via skræddersyede forløb.
Det vil sige at eks. dagtilbud og SFO’er kan søge midler til, at Kulturskolen laver forskellige tilbud, hvor opkvalificering af det pædagogiske personale er målet.
Romantikken
Bliv klogere på Romantikken.
Ribe Kunstmuseum er hjemsted for en række værker, der kredser om 'Romantikken' og 'Guldalderen'.
Rundvisningen vil tage udgangspunkt i tidens portrætter og landskabsmotiver, og der vil være fokus på begreber som 'nationalromatik', 'biedermeier' og 'naturromantik'
Det moderne gennembrud
Bliv klogere på 'Det moderne gennembrud' i kunstens verden.
Ribe Kunstmuseum er hjemsted for en række værker, der kredser om 'Det moderne gennembrud'. Værkerne er kendetegnet ved, at personerne og miljøet er skildret på en genkendelig og virkelighedsnær måde.
Drabeligt - dejligt
Uhyggen breder sig, når vi viser jer Ribe Kunstmuseums mest drabelige værker, der både indeholder brand, gift og mord.
Heldigvis er der også plads til dejlige billeder med familier, smukke landskaber og skønne bygninger.
Billeder, der fortæller historier
Hvem eller hvad ses på billedet? Hvad sker der på billedet? Hvem har malet det? Hvornår er det malet, og hvad skete der mon i Danmark og ude i verden i den periode?
Vi ser på udvalgte værker, der hver især har deres helt egen historie, som vi i fællesskab skal dykke ned i.
Eleverne bliver aktiveret med små opgaver undervejs i rundvisningen.
Fotosafari i Ribe
Ribe Kunstmuseum inviterer fotointeresserede elever og lærere til en gåtur gennem Ribes fotografi-venlige gader.
Her fotograferer vi motiver i byens rum og lærer ved praktiske øvelser om detaljernes magt, om vinkler og billedopbygning. Omviseren giver tips til at skabe levende og gode billeder. Undervejs fortælles der om udvalgte seværdigheder i byen.
Husk kamera/telefon og tøj til at klare et udendørsbesøg.
Rundvisning i Esbjerg Bymiljø 1930-50
Kom en tur med tilbage til Esbjerg, som det så ud for ca. 80 år siden.
Hvordan formede livet sig? Hvordan var vilkårene for helt almindelige mennesker?
Vi begynder på Torvet, går en tur ned på Havnen, kigger ind hos købmanden og sniger os op ad trappen til de to lejligheder - alt sammen uden at forlade museet.