Booktalk
Vil du sætte gang i læsningen og øge læselysten for dine elever på mellemtrinnet og i udskolingen?
Så prøv en booktalk!
En bibliotekar fortæller på engagerende vis om en række bøger. Bagefter går eleverne rundt blandt emneborde og finder bøger, som de gerne vil låne. Emnebordene kan tilpasses emner, I ønsker, eller være en god blanding, som er sammensat af bibliotekaren.
Book tasting
Book tasting - som var det en treretters menu!
"Book tasting" handler om at give eleverne smag for bøger på en sjov og anderledes måde. Hvad gør en bog spændende, og kan man dømme en bog på dens omslag? Hvordan smager en bog egentlig?
Forløbet er udviklet af eReolen GO! og hentet fra Læsesporet.
Biblioteksbesøg
På et Biblioteksbesøg kan eleverne opleve biblioteket på en ny måde.
I kan fx høre mere om vores unikke Storm P.-malerier, komme på stjerneløb, få en mere filosofisk samtale om biblioteket eller lave forskellige lege med bøger. I kan også få en mere traditionel rundvisning.
Vi sammensætter jeres biblioteksbesøg, så vidt det er muligt, ud fra jeres ønsker.
Dette besøg kan bookes flere gange med forskelligt indhold til den samme klasse.
Forløb over flere dage
Ved et besøg over flere dage på Myrthuegård er der mulighed for fordybelse. I har således tid og ro til at tage på sansetur i skoven, gå på opdagelse på stranden, grave efter smådyr i vaden ved lavvande eller finde spor efter små og store dyr. I kan også beskæftige jer med historiske idrætslege eller lave mad over bål.
I vil være sammen med formidleren noget af dagen og være på egen hånd resten af tiden. Den første dag tager formidleren jer på en rundvisning, så I får en introduktion til stedet. Derefter fordyber vi os sammen i et tema efter jeres valg.
Læseteater om renæssancen
Eleverne bydes velkommen i renæssancen og introduceres til perioden ved at deltage i en del af en latinskoledag. Efter en kort pause klædes eleverne i de flotte historiske dragter, som passer til den rolle de har øvet sig på inden besøget. Læseteateret begynder, og vi går ud i byen og opfører læseteaterstykkerne forskellige steder i det ældste Ribe.
Stykkerne handler om livet i Ribe efter Reformationen. Undervejs hører klassen om de spændende begivenheder, der udspandt sig på havnen, i kirkerne, husene og forskellige gader.
Vejen til Holocaust
Antisemitisme er igen i fremmarch overalt i Europa. Derfor vedtog det danske folketing i januar 2022 ”Handlingsplan mod antisemitisme”. Planen har et meget stort fokus på undervisning af børn og unge, og Holocaust blev en del af Historiekanonen.
På Esbjerg Museum findes Holocaust UndervisningsCentret, som er et originalt og stærkt undervisningstilbud, der meget direkte involverer og engagerer eleverne.
BESAT - Esbjerg 1943
Hvordan mon det var at leve under besættelsen i Esbjerg? Besøg det historiske værksted BESAT – Esbjerg 1943 og oplev det.
Undervisningen foregår dels i rekonstruerede miljøer - dagligstue, køkken, vaskehus, modstandskælder, tilflugtsrum og baggård - dels i tilknyttede ”museumsrum”.
En del af tiden arbejder eleverne praktisk som fx husassistenter eller modstandsfolk. Herudover indgår fortælling, fotos, film, kildearbejde og fremlæggelser som elementer i undervisningen.
Udviklingsproces om den åbne skole/udeskole
Vil I styrke undervisningen med mere praksisfaglighed, undervisning i uderummet og lokal forankring?
MYRTHUE tilbyder skræddersyet udviklingsproces for skoler, der ønsker at arbejde mere aktivt og fagligt uden for klasselokalet – i naturen, kulturen og eksterne læringsmiljøer.
Hvad får I?