På denne workshop får du og dine elever konkrete ideer til, hvordan I kan bruge kroppen, når I læser og derigennem lære at forstå tekster på en helt ny måde ved brug af krop og drama.
Engagerende læringsforløb med kroppen i centrum
Dramapædagogik styrker faglig, personlig og social udvikling gennem engagerende kropsbårne oplevelser, som tillader eleverne at dygtiggøre sig imens de handler og reflekterer sammen. Vi integrerer også drama i fag som dansk, sprog, historie, matematik eller religion for at gøre læringen mere levende og relevant.
Vi bruger dramapædagogik som en fysisk, legende og eksperimenterende metode til at skabe læring og udvikling hos eleverne. Vi inddrager drama og teatrets virkemidler så som rollelege/spil, improvisation og fysisk udtryk for at stimulere sprog, fantasi og kreativ tænkning og således nå til en dybere forståelse og erkendelse hos eleven. Dramapædagogik skaber et trygt og sjovt læringsmiljø som stimulerer elevernes trivsel og mod på at udtrykke sig og eksperimentere.
Kulturskolen Esbjerg tilbyder oplevelsesbaserede og temabårede workshops for elever i folkeskolen, som strækker sig over to til fire lektioner.
Partnerskaber mellem folkeskolens lærere, deres elever og Kulturskolens drama-og teaterpædagoger.
Indhold tilrettelægges i tæt samarbejde med den enkelte lærer i forhold til klassens/klassernes umiddelbare behov.