Find-vej-i – orienteringsløb i Myrthue

Navn
Myrthuegård, MYRTHUE

Eleven kan gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier’ står der i Fælles Mål for idræt og bl.a. derfor, tilbyder vi O-løb på Myrthuegård. 

Vi tager udgangspunkt i Find-vej-i, hvor der er 3 ruteforslag: 1,3 km 2,3 km 2,5 km eller alle 21 poster. 

Formidleren introducerer brugen af kortet, hvordan posterne ’klippes’ og eventuelt kompas. 

Skræddersyede forløb på Esbjerg Kunstmuseum

Vores omvisninger og workshops tilrettelægges specielt for den enkelte gruppe i samarbejde med læreren og ud fra klassetrin og særlige ønsker. 

Dialog er kodeordet, når vi har omvisninger på museet. Vi vægter samtalen og lægger kunsten åbent frem for eleverne. 

Har I særlige fag- eller kompetencemål, som I gerne vil have i spil, kan vi sammen finde ud af, hvordan kunsten kan være med til at understøtte disse.

Energi på Aalborg Universitet Esbjerg

Navn
Aalborg Universitet Esbjerg, Energy

Flyv en drone, byg en raket, lær om Power-to-X og test aerodynamik i en vindtunnel!

Tag klassen med til Aalborg Universitet Esbjerg og få en fornemmelse af, hvad man arbejder med som studerende, og hvad forskningen inden for grønne energiteknologier har at byde på.

Besøget er inddelt i workshops, hvor du sammen med en ambassadør eller forsker arbejder med nogle forskellige problemstillinger. 

Inden besøget skal I vælge hvilke workshops, som I vil deltage i. 

I kan godt vælge flere:

Book en rollemodel!

Få besøg i klassen af to unge inspirerende mennesker!

Lad dine elever i 7. – 10. klasse blive klogere på erhvervsuddannelser og deres fremtid gennem ung-til-ung formidling. Book et gratis oplæg i dag.

Gennem ung-til-ung-formidling får udskolingselever inspiration til deres uddannelsesvalg. Rollemodellernes fortællinger er med til at vise eleverne, at EUD og EUX er seriøse og attraktive uddannelser, som bør opfattes på lige fod med for eksempel STX og HHX. 

Alle rollemodeller har fået professionel træning i at holde oplæg og gå i dialog med eleverne.

Nybyggerbyen Esbjerg - BondeBisseBorger

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Tag med på en spændende byvandring gennem Esbjergs tidligste historie og få indblik i, hvordan byen blev til og udviklede sig til det Esbjerg, vi kender i dag.

Vi starter på Esbjerg Byhistoriske Arkiv, hvor eleverne arbejder i grupper med autentiske, originale kilder. Hver gruppe undersøger et specifikt sted i byen og finder oplysninger om stedets betydning og historie. Resultaterne bliver præsenteret for de andre deltagere under selve byvandringen, så eleverne selv bliver aktive fortællere i historien.

Troens gade

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

I Esbjergs første byplan var der ikke afsat plads til kirkebygninger. I de første år var Jerne Kirke byens sognekirke, og det blev anset for tilstrækkeligt. Men med Esbjergs hastige vækst opstod der hurtigt pladsproblemer, og forskellige trosretninger ønskede deres egne bygninger til religiøse formål. Flere af disse samledes omkring Kirkegade, hvor byens første kirkegård også blev anlagt – det område, vi i dag kender som I.C. Møllerparken.

Mød Esbjergs pionerer

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Dette forløb foregår som en byvandring i I.C. Møllerparken, hvor gravstenene fortæller historien om nogle af de personer, der var med til at forme Esbjerg som by.

Hver gravsten rummer en fortælling – ikke kun om, hvor de afdøde kom fra, men også om de relationer, der bandt dem sammen. Gravstenenes placering på den gamle kirkegård afslører spændende detaljer om, hvem der stod hinanden nær, og hvem der måske havde mere komplekse samarbejder.

Besættelsestidens Esbjerg

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Tag med på en rejse tilbage til besættelsestidens Esbjerg, hvor krigen satte sit præg på både byens gader og dens indbyggere. Under 2. Verdenskrig var Esbjerg en strategisk nøgleby med hele 10.000 tyske soldater stationeret blandt byens 35.000 indbyggere. Denne massive tilstedeværelse skabte et samfund fyldt med svære valg, hvor modstandsbevægelsen, borgerne og besættelsesmagten konstant stødte sammen.