Fra jord til bord (børnehaveklasse)

Vi starter i Myrthuegårds køkkenhave, hvor vi finder spiselige plantedele og har fokus på rødder, stængler, blade, knopper, frø/frugter og på de enkelte plantedeles funktioner. Eleverne sanser udfordres ved at opleve, iagttage og undersøge havens planter.

I april og maj, hvor køkkenhavens frø er ved at spire, samler vi i stedet vilde planter.

Vi undersøger jordbunden og komposten for regnorm og anvender lup og iagttagelsestegning. Eleverne kan deltage i årstidens gøremål i køkkenhaven som at så, hente møg og kompost, luge og høste.

Weichsel-istidens landskab i Ho Bugt

- med neandertalerne på Mammutsletten

I dette forløb udfoldes historien om den lokale landskabsdannelse i et tidsperspektiv, hvor mennesker (måske) har beboet området.

Efter introduktion iklædt små forsøg går vi langs Myrthuegårds geologiske tidslinje, så eleverne får en kort introduktion/repetition til de geologiske perioder. Vi ender ved tidsperioden Kvartær, hvor vi bl.a. får en snak om de istider, der har skabt landskabet ved Myrthue.

Faghusfiskeri

Faghus er en gammel metode til fiskeri i Vadehavet med store, trekantede net. Det blev brugt af den fattige del af befolkningen, da de uden de store omkostninger kunne fremstille net til fiskeri. Tidligere kunne de på kort tid få en del fisk med hjem til aftensmaden.

Iført waders og med nettene går vi de knap 1,5 km til stranden. Efter en sikkerhedsinstruktion går vi nogle hundrede meter ud i vandet, og eleverne stiller sig to og to med nettene på vadebunden og venter på fangst.