Hvem vinder kampen om Ringborgen? Er det de stærkeste eller de klogeste? Og hvad betyder ære, når en konge udnytter sine krigeres loyalitet? Det finder vi ud af, når krigerne dyster i idræt og opfindsomhed, og når samarbejdet for alvor skal stå sin prøve. For hvem ved, måske er strategi vigtigere end muskler, når Svens folk udfordrer Haralds hird på Ringborgen i Ripa? Lad kampen om ringborgen begynde!

Hvordan laver man en aftale, hvad kræves det at besidde magten, og hvem har muligheden for at stille sig i spidsen?

I dette forløb spiller vi om magten, og eleverne får indsigt i, hvem der havde magten i vikingetidens samfund, hvordan den udspillede sig, og om der er noget af det, der går igen i dag.

Hvad er bedre til at afgøre en stridighed end en rask dyst? Vikingerne satte pris på dygtighed, mod, styrke og kløgtighed. Helte blev ofte fremhævet for deres færdigheder i konkurrencer, og historien er fyldt med forskellige dyster.

Hvordan var det at være barn i vikingetiden? Fik børn bare lov til at være børn? Lavede pigerne og drengene det samme?

Rige vikinger havde råd til at købe en træl eller to. Men hvem var trællene, og hvad lavede de?

Slaveri bliver ofte forbundet med trekantshandlen i 1600-tallet. Men i vikingetiden var slaveri vidt udbredt og en naturlig del af hverdagen. Slaverne blev blot kaldt for trælle. De var uden rettigheder og blev betragtet på lige fod med kvæg og grise. De var dog en værdifuld handelsvarer og højt værdsat i den daglige husholdning til at lave alt det trælse arbejde.

Rige vikinger havde råd til at købe en træl eller to. Men hvem var trællene, og hvad lavede de?

Slaveri bliver ofte forbundet med trekantshandlen i 1600-tallet. Men i vikingetiden var slaveri vidt udbredt og en naturlig del af hverdagen. Slaverne blev blot kaldt for trælle. De var uden rettigheder og blev betragtet på lige fod med kvæg og grise. De var dog en værdifuld handelsvarer og højt værdsat i den daglige husholdning til at lave alt det trælse arbejde.

Tag med på en spændende byvandring gennem Esbjergs tidligste historie og få indblik i, hvordan byen blev til og udviklede sig til det Esbjerg, vi kender i dag.

Vi starter på Esbjerg Byhistoriske Arkiv, hvor eleverne arbejder i grupper med autentiske, originale kilder. Hver gruppe undersøger et specifikt sted i byen og finder oplysninger om stedets betydning og historie. Resultaterne bliver præsenteret for de andre deltagere under selve byvandringen, så eleverne selv bliver aktive fortællere i historien.

I Esbjergs første byplan var der ikke afsat plads til kirkebygninger. I de første år var Jerne Kirke byens sognekirke, og det blev anset for tilstrækkeligt. Men med Esbjergs hastige vækst opstod der hurtigt pladsproblemer, og forskellige trosretninger ønskede deres egne bygninger til religiøse formål. Flere af disse samledes omkring Kirkegade, hvor byens første kirkegård også blev anlagt – det område, vi i dag kender som I.C. Møllerparken.

Dette forløb foregår som en byvandring i I.C. Møllerparken, hvor gravstenene fortæller historien om nogle af de personer, der var med til at forme Esbjerg som by.

Hver gravsten rummer en fortælling – ikke kun om, hvor de afdøde kom fra, men også om de relationer, der bandt dem sammen. Gravstenenes placering på den gamle kirkegård afslører spændende detaljer om, hvem der stod hinanden nær, og hvem der måske havde mere komplekse samarbejder.

Tag med på en rejse tilbage til besættelsestidens Esbjerg, hvor krigen satte sit præg på både byens gader og dens indbyggere. Under 2. Verdenskrig var Esbjerg en strategisk nøgleby med hele 10.000 tyske soldater stationeret blandt byens 35.000 indbyggere. Denne massive tilstedeværelse skabte et samfund fyldt med svære valg, hvor modstandsbevægelsen, borgerne og besættelsesmagten konstant stødte sammen.