I offermosen
Hvor ved vi det fra?
Arkæologi som introduktion til historiefaget.
Hverdag i jernalderen
Hvordan kunne livet tage sig ud i en jernalderlandsby i vores del af verden for 2000 år siden?
I dette forløb udfordres eleverne ved at skulle bruge sig selv i en skønsom blanding af praktisk arbejde, rollespil, leg, fortælling, dialog og refleksion.
Alle sanser – ja, hele kroppen - kommer i brug i Jernalderlandsbyen, og målet er, at eleverne drager hjem med en brugbar viden om nogle af de forhold, deres jævnaldrende for 2000 år siden levede under. Der kan trækkes linjer til Romerriget omkring år 0, og der skal arbejdes med kilder og arkæologiske fund.
Læseteater om renæssancen
Eleverne bydes velkommen i renæssancen og introduceres til perioden ved at deltage i en del af en latinskoledag. Efter en kort pause klædes eleverne i de flotte historiske dragter, som passer til den rolle de har øvet sig på inden besøget. Læseteateret begynder, og vi går ud i byen og opfører læseteaterstykkerne forskellige steder i det ældste Ribe.
Stykkerne handler om livet i Ribe efter Reformationen. Undervejs hører klassen om de spændende begivenheder, der udspandt sig på havnen, i kirkerne, husene og forskellige gader.
Leg og lær om gamle lege
Hvad er jeres yndlingsleg? Mon det var det samme for jeres forældre og bedsteforældre?
Vi skal lege gamle lege fra omkring år 1900. Fx munk, treben, nappe gås og kaste med gummistøvler. På den tid legede man rundt omkring i gaderne, på torvet eller de grønne områder. Det skal vi også prøve.
I lærer nye lege, som I kan tage med hjem i legekartoteket, og måske kender I nogle af legene under et andet navn.
Som supplement til de gamle lege, kan I komme igen til ”Legetøjsværkstedet”, hvor vi skal fremstille vores eget legetøj.
Gå i skole som i 1940’erne
Dette besøg er et rollespil, der foregår i Den Gamle Skolestue på Esbjerg Museum. Alle eleverne og formidleren har roller, som henholdsvis en skolemester og elever tilbage i 1940’ernes skoleverden.
Undervisningen foregår i et klasselokale, der er indrettet som en skolestue i Esbjerg i 1940’erne med skammekrog, anskuelighedstavler, kalkede vinduer og spytbakke.
I kommer til at møde den altid bestemte, belærende og bedrevidende skolemester, som både uddeler ros - og naturligvis en del ris til eleverne.
Tur/natur – fra Guldager til Myrthuegård
Små grupper af klassekammerater, rygsække med al personligt grej til overnatning, ingen mobiler, 15 km’s vandring gennem ukendt terræn alene ved hjælp af kort og kompas – ja, det kan lyde helt vildt. Men det giver en fantastisk fællesskabsfølelse, når grupperne trods alverdens strabadser når sikkert frem og sammen kan fortælle om alle deres fælles udfordringer og bedrifter.
Klassen mødes på Naturskolen i Guldager. Her lærer eleverne at bruge kort og kompas og instrueres i at finde vej. Derefter drager de afsted gruppevis mod Myrthuegård.
Udviklingsproces om den åbne skole/udeskole
Vil I styrke undervisningen med mere praksisfaglighed, undervisning i uderummet og lokal forankring?
MYRTHUE tilbyder skræddersyet udviklingsproces for skoler, der ønsker at arbejde mere aktivt og fagligt uden for klasselokalet – i naturen, kulturen og eksterne læringsmiljøer.
Hvad får I?
2. Verdenskrigs ofre i Gravlunden
Lad dine elever opleve spændende verdenshistorie tæt på, hvor de bor. Måske endda næsten på egen hånd i fællesskab med en lille gruppe klassekammerater.
I Gravlunden oplever man for alvor, hvor stor en katastrofe 2. Verdenskrig var. Her ligger allierede flyvere, tyske soldater, sovjetiske soldater, polske agenter samt tyske og østeuropæiske flygtninge. Her mindes man esbjergensiske modstandsfolk, fiskere, krigssejlere og terrordræbte. Og her forstår man, at civile; kvinder, unge, gamle og spædbørn lige så vel som soldaterne kunne ende som ofre i en krig.
Introduktion til MYRTHUEs mange tilbud
Få en introduktion til MYRTHUEs formidlingstilbud. Vi har mange steder og tilbud, og vi vil gerne lave en skræddersyet introduktion til jeres institution/skole.
Introduktionen kan målrettes en bestemt gruppe af medarbejdere. Det kunne f.eks. på en skole være alle, som underviser i kultur-fagene eller al personale i en bestemt afdeling som f.eks. mellemtrinnet. Herved præsenteres kun de formidlingstilbud, som opleves relevante for den pågældende gruppe, og der kan være god tid til afklarende spørgsmål.